fugle

Fejl i bekendtgørelse: Knortegæs er totalfredet

Knortegæs (nerlernaq) er ikke det samme som bramgæs (nerlernarnaq). knortegæs er totalfredet og må ikke jages

Bramgås, nerlernarnaq
Bramgåsen (Nerlernarnaq) må fanges fra den 1. september til og med den 30. april (i Ittoqqortoormiit fra den 1. september indtil den 31. maj)

I 2013 blev der opdaget en fejl i den grønlandske version af hjemmestyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af fugle, fremgår det af en pressemeddelelse fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

I følge § 6 i den nævnte bekendtgørelse, er der fangsttid for nerlernaq = knortegås (Branta bernicla) fra den 1. september til og med 30. april og i Ittoqqortoormiit fra den 1. september indtil den 31. maj. Men det er en fejl, for arten burde være nerlernarnaq = bramgås (Branta leucopsis).

Nerlernaq = knortegås (Branta bernicla) er totalfredet i hele Grønland.

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug vil derfor igen i år gøre alle opmærksomme på denne fejl og understreger, at knortegæs er totalfredet og må ikke jages.

Derudover oplyses i pressemeddelelsen, at departementetet i øjeblikket arbejder på en ny fuglebekendtgørelse, som træder i kraft primo 2015.

Depatementet arbejder på at gøre det lettere, at få et overblik over de jagtbare fuglearter samt hvilke fugleæg, der må indsamles, fremgår det af pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS