Farvel far

- At skulle beskrive vores far med få ord er ikke nemt, for der er så mange erindringer, så mange aspekter, oplevelser og helt specielle situationer.

Sådan startede Karen Motzfeldt sin tale til sin fars begravelse, som var en bevægende og stærk begravelse, der blev fulgt af hele Grønland gennem tv og radio. Karen Motzfeldt, hendes bror Claus Motzfeldt, og Jonathan Motzfeldts kone gennem 20 år, Kristiane, sagde en sidste farvel til Jonathan Motzfeldt, der døde torsdag den 28. oktober, og fik en statsbegravelse i dag fredag den 5. november klokken 13:00 fra Hans Egedes kirken i Nuuk.

- At være børn af en så stor og stærk en personlighed, hans energiske arbejde for at nå sine mål og versioner var selvfølgelig helt fantastisk, men ikke helt nemt. Vores liv med far var tit ganske uforudsigeligt. Men familien var hans fristed, hans oase og han var vores hvirvelvind og inspirator, og således gav vi hinanden det, vi hver især var bedst. Far elskede livet, og han har om nogen formået at få noget ud af tilværelsen. Selv under sin sygdom, kommunikerede han tit til os, at vi skulle at leve livet. Og det har altid været hans vigtigste budskab til os: Gå ud og lev livet, sluttede Karen Motzfeldt sin tale.

Biskop Sofie Petersen fortalte ved sin prædiken om Jonathan Motzfeldts liv fra hans fødsel, til hans barndom, ungdom, hans præstegerning og hans politiske arbejde gennem mere end 40 år, og hans kamp for at opnå hjemmestyre og selvstyre. Hun nævnte også hans store nærvær, hans livsglæde, og hans store evne til at kunne tale med alle og enhver, høj som lav.

Formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist startede sin mindetale ved at citere biblen, som Jonathan Motzfeldt yndede at citere ved vanskelige situationer:

"Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. Og en tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred."

- Disse sentenser fra Bibelen vil altid minde mig om dig. Du yndede at citere dem, når vi stod i vanskelige situationer. Samtidig er de ord meget karakteristiske for din person og personlighed, for de betyder, at vi igennem vores liv og uanset, hvad vi måtte møde på vores vej, så må vi forsones – for alting har en tid. Ordene er ikke alene kendetegnende for dig, de er også værd for alle os andre at skrive bag øret – fordi; for alt, hvad der sker under himlen er der et tidspunkt, sagde Kuupik Kleist.

Han takkede også Jonathan Motzfeldt for at bane vejen for et mere selvstændigt grønlandsk folk.

- Vi takker for at du som en sand søn af folket, har været med til at bane vejen for et mere selvstændigt grønlandsk folk, et folk med selvrespekt og solidaritet – og ikke mindst tak for at vi fik lov at følge dig i magsvejr og storm – for der en tid til krig og en tid til fred, sagde Kuupik Kleist, og ønskede Jonathan Motzfeldt en god rejse.

Under begravelsen blev der sunget tre salmer. Det var salme nr. 486: Sumunnarama nalunngilanga / Jeg lever – og ved hvor længe fuldtrøst. Salme nr. 568: Aarlorfigissavat Annaassisit. Salme nr. 525: Qiimasuttuaannarit, på dansk: nr. 784: Altid frejdig når du går.

NIPE koret med Ida Heinrich sang salme nr. 568 v. dirigent Per Rosing: Annaassisoq.

Ved kirkegården blev salmerne Jiisuserput uummarpoq, nr. 233 på dansk: Jesus lever, døden brast og salme Qaamammat maani, på dansk nr. 121: Dejlig er jorden sunget.

Fra klokken 15:00 var der kaffemik i Katuaq, som var åbent for alle.