Fredag, december 30, 2016 - 04:45

Far smides ud af patienthjemmet

Efter nytår kan alle patienter, der sendes til behandling i København have en pårørende boende gratis på samme værelse på Patienthjemmet. Men de skal flytte, når deres pårørende bliver indlagt.
 

Efter nytår kan pårørende til patienter, der skal behandles i København, gratis overnatte på det grønlandske Patienthjem på samme stue som patienten, hvis der vel og mærke er plads. Det har Inatsisartut besluttet i efteråret.

Ledsageordningen, der kommer til at koste godt 2 millioner kroner årligt, bekym­rer dog en del patienter og pårørende, der allerede nu oplever, at der er stort pres på Patienthjemmet.

Far skal flytte ud når datter er indlagt
Henriette Berthelsen er sygeplejerske i Dan­mark og har kontakt til en del patienter, der er indlagt på Rigshospitalet og bor på Patienthjemmet.

LÆS: Vedtaget: Patienthjem i Danmark kan give logi til familien

På vegne af en af patien­terne ringede hun til Patienthjemmet og spurgte til ordningen, og hvorvidt en yngre kræftpatient kunne have sin far boende på Patienthjemmet fra januar, som ordningen tilsigter.

- Jeg fik besked om, at faren kun kunne bo på Patienthjemmet, når datteren også er der. Når hun er indlagt, må han flytte ud, siger Henriette Bertelsen 

- Han har indtil videre selv finansieret rejser og ophold til Danmark igennem et halvt år. Det har kostet familien 60.000 kroner og
er økonomisk hårdt for dem samtidig med det følelsesmæssige pres.

Faren er pensionist og har ikke mange penge at gøre godt med.

- Jeg synes, det er skandaløst. Er der over­fyldt med patienter bliver ledsagere smidt ud. Så der er i virkeligheden ikke tale om en forbedring, siger Henriette Berthelsen. 

Læs mere om sagen i Sermitsiaq:

Læs også

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit