Fangsterhvervet på randen af kollaps i Ittoqqortoormiit
I Ittoqqortoormiit er eksistensgrundlaget for fangsterhvervet faretruende tæt for første gang nogensinde og det efterlader magtelsløse fangerfamilier i en uvis fremtid. Afskaffelse af kvoter på fangstdyr er den eneste måde, der kan få de tiltrængte fangerfamilier på rette kurs igen, mener Jens Napaattooq, der er formand for Fangst, Fiskeri og Landbrugsudvalget i Inatsisartut
Narhvalsfangst er fangernes vigtigste indtægtskilde i Ittoqqortoormit. Men narhvalskvoterne på 5o blev opbrugt allerede i juli. Der findes netop i denne periode en stor bestand af narhvaler få hundrede meter i farvandet tæt ved byen, som ikke må jages.
Det skriver Sermitsiaq.
På grund af usædvanlig øget forekomst af isbjørne er isbjørnekvoten på 35 ligeledes opbrugt allerede i marts. Der er for tiden ingen indhandling af sælskind. Fangere beholder selv sælskind til eget brug, hvorefter overskuddet bliver smidt ud i læssevis.
Ansøgning afvist
Hvalros kvoten på 18 er ikke opbrugt endnu, men det er heller ikke muligt, at tage på hvalrosjagt før til oktober. Derfor må fangere nøjes med blot, at se på områdets rige bestand af fangstdyr. De lokale fangere har igennem årene forsøgt sig med fiskeri efter hellefisk og torsk, dog uden større held på grund lav bestand, hvilket blandt andet er årsag til, at ikke er en fiskefabrik i byen.
Grundet disse forhold, har fangere ikke haft ingen indtægtkilde i længere periode. Derfor har den lokale fangerforening fremsendt en ansøgning om 30 ekstra narhvalskvoter til Naalakkersuisut, men Amalie Jessen, der er afdelingschef i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, oplyser, at ansøgningen er ikke blevet imødekommet af Naalakkersuisoq for Fangst og Fisker, Erik Jensen.
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her: