Fangst af hvalros er bæredygtig - fangst af narhval er ikke

Modsat sidste års kan biologerne fra Pinngortitaleriffik nu erklære fangsten af hvalrosser for bæredygtig.

Den samme status har vågehvaler og hvidhvaler fra Vestgrønland også opnået for i år. Det skriver Pinngortitaleriffik i en pressemeddelelse.

Derimod har havpattedyr som narhvaler, isbjørne og andre småhvaler - såsom marsvin, grindehval, hvidnæsedelfin og spækhuggere - fået tildelt negative bæredygtighedserklæringer. Det betyder, at produkter fra disse arter bør Grønland ikke eksportere.

Det er Grønlands Naturinstitut/Pinngortitaleriffik, der foretager vurderingerne, som den videnskabelige myndighed af CITES. Grønlands Naturinstitut har siden sidste år indført årlige, såkaldte NDF-vurderinger.

Overfangst af narhvaler
Det har ikke været muligt for biologer fra Grønlands Naturinstitut at udstede positive erklæringer for narhvaler, da fangsten af narhvaler i Grønland har oversteget den biologiske rådgivning for bestandene i Melville Bugt, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.

Isbjørne og andre småhvaler kunne heller ikke få tildelt en positiv vurdering, da der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning for disse arter.

Ifølge CITES-aftalen - som Grønland tiltrådte i 1992 - kræves en positiv bæredygtighedserklæring, for at produkter fra mange havpattedyr må eksporteres. Aftalen indebærer forpligtelser om naturbeskyttelse, bevaring af biodiversitet og bæredygtig udnyttelse i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

Bæredygtighedserklæringer afleveres til Naalakkersuisut, og det er Naalakkersuisut, der i sidste ende beslutter, om der skal indføres eksportstop eller ej på de CITES-listede havpattedyr.