Nuugaatsiaq

Familien fra Nugaatsiaq fortæller om flodbølgen

Lørdag den 7 oktober holdes ‘En aften for Nuugaatsiaq’ – i GUs aula i Nuuk.

Hvordan oplevede befolkningen i Nuugaatsiaq, da bygden blev ramt af flodbølgen den 17 juni?

Familien Møller Jerimiassen – Marna og Mikkel og deres børn Arina og Jonas var blandt dem der oplevede katastrofen på egen krop. Nu da livet for de evakuerede Nuugaatsiaq befolkning er ved at blive normal, har familien valgt at tage til Nuuk for at få det hele lidt på afstand.

I den forbindelse er der med en frivillig gruppe i Nuuk aftalt at arrangere en ”Nuugaatsiaq aften” i Nuuk, den 7 oktober kl. 20.00 i GU Aula.

Her vil Marna, Mikkel, Arina og Jonas fortælle om deres personlige oplevelser da flodbølgen ramte deres bygd til Juaaka Lyberth.

Der vil også være underholdning, hvor søstrene Falk-Petersen og sangkoret Qissiat vil synge, ligesom Juaaka kvartet spiller.

Der vil blive taget en lille entre på 50 kr. som vil gå til Røde Kors Uummannaq kommende afdeling. Alle medvirker uden betaling, ligesom GU har stillet aulaen gratis til rådighed.

Billetter vil kunne købes ved indgangen på selve aftenen.

Powered by Labrador CMS