kommunalvalg 2017

Færre afgivne stemmer ved middagstid

Selv om vejret har vist sig fra den gode side i Nuuk er stemmeprocenten lavere kl. 13.00 set i forhold til sidste kommunalvalg.

Valget åbnes her officielt i Godthåbshallen i Nuuk. Færre besøgte hallen fra åbningen og frem til kl. 13.00 i forhold til valget for fire år siden.
Offentliggjort

I 2013 den 2. april havde 15,64 procent af vælgerne i Nuuk afgivet deres stemme. I dag ligger stemmeprocenten på samme tidspunkt på 14,8 procent.

Hvis man tager stemmeprocenten for otte år siden, hvor der var kommunalvalg i hovedstaden, var stemmeprocenten 14,09.

Om der er tale om en generel udvikling, at flere vælgere vender valget ryggen, kan man ikke konkludere. Det er først når valgstederne endegyldigt er lukket i aften, at stemmeprocenten reelt kan sammenlignes med tidligere.

Forud for valget blev der sendt flere opfordringer til især de unge vælgere, hvor over halvdelen af denne vælgergruppe ikke benytter sig af sin demokratiske ret. Det er først efter valget, at undersøgelser vil vise, om det er lykkedes at få de unge til stemmeurnerne.

Powered by Labrador CMS