selvstændighed

Færøske oppositionspartier vil overtage udenrigs- og forsvarspolitik

To partier har fremsat et forslag i Lagtinget om at overtage udenrigs- og forsvarspolitik. Sambandspartiets folketingsmedlem, Edmund Joensen, er imod en sådan genvej til selvstændighed

To oppositionspartier i lagtinget - Tjóðveldi (Republikanerne) og det liberale Framsókn (Fremskridt) - lægger op til grundlæggende ændringer i forholdet mellem Danmark og Færøerne. De to partier har fremsat et forslag i Lagtinget om at overtage udenrigs- og forsvarspolitik.

Allerede 1. januar 2015 skal loven om, at Færøerne overtager udenrigs- og forsvarspolitik, træde i kraft, foreslår Tjóðveldi og Framsókn.

Det vil give det færøske landstyret tid til at forhandle med danske myndigheder om de formelle og praktiske forhold for at sætte loven i kraft, fremgår det af bemærkningerne til forslaget, som blev fremsat tirsdag. Det 1.-behandles 6. november.

Tjóðveldi og Framsókn mener, at en række sager tydeliggør, at det var bedst om Færøerne overtog udenrigs- og forsvarspolitikken, fordi danske og færøske interesser kommer i klemme i nuværende situation.

Rusland – krig - EU-sanktioner
I bemærkningerne henviser partierne til tre eksempler inden for de seneste par år:

1) Danmark traf afgørelse om at sanktionere Rusland. Færøerne er ikke blevet spurgt eller har noget at skulle sagt til de forhold, som kunne få store konsekvenser for færøsk erhverv, eksport og økonomi. Ingen demokratisk behandling har været af sagen på Færøerne.

2) Danmark drager i krig og trækker formelt Færøerne med sig, men Færøerne er ikke blevet spurt, og der har ikke været en demokratisk behandling på Færøerne.

3) EU satte omfattende handelsrestriktioner i kraft mod Færøerne i forbindelse med fordelingen av atlantoskandisk sild, og Danmark, som skal varetage udenrigspolitikken på vegne af Færøerne, deltager i restriktionerne.

Stor betydning at repræsentere sig selv
Tjóðveldi og Framsókn lægger stor vægt på, at det har stor betydning at repræsentere sig selv i det internationale samfund. Det har også stor betydning, at Færøerne direkte kan samarbejde og lave aftaler med alle lande og internationale organisationer.

- De fleste små samfund i vores del af verden, som har fået selvstændighed, har bevist, at ligevægt i verden og kompetencen til at indgå aftaler om alle betydningsfulde sager på vegne af nationen er det bedste værktøj for at styrke egen identitet og kultur og for social, uddannelsesmæssig, erhvervsmæssig og økonomisk udvikling, siger partierne i bemærkningerne i forslaget.

Partierne har desuden en liste med 10 organisationer, hvor Færøerne ikke kan få medlemskab, fordi udenrigs- og forsvarspolitikken varetages af Danmark. Det gælder blandt andet verdenshandelsorganisationen WTO, EFTA, EØS og den internationale hvalfangstorganisation IWC.

Sambandspartiet advarer mod løsrivelse ad bagdøren
Med forslaget prøver de to partier at snige løsrivelse ind ad bagdøren, og sagen handler derfor ikke om at overtage sagsområder, pointerer Edmund Joensen, folketingsmedlem for Sambandspartiet.

Han kritiserer Tjóðveldi og Framsókn for at fremsætte forslaget. Han siger, at udenrigs- og forsvarspolitik er fællesanliggende for rigsfælleskabet.

- Formålet med forslaget er at sætte en kile imellem rigsdelene og rokke Færøerne ud af rigsfællesskabet. Det er jo fakta, at Færøerne kan kun overtage udenrigs- og forsvarspolitikken, hvis Færøerne løsriver sig, siger Edmund Joensen.

Edmund Joensen mener, at Tjóðveldi og Framsókn skjuler denne detalje for den færøske befolkning.

Edmund Joensen siger også, at Færøerne har den selvstændighed, som skal til, når det gælder udenrigsanliggender. Færøerne har egen handelspolitik.

- Vi laver aftaler med andre lande. Vi er repræsenteret i andres hovedstæder. Vi sagsøger store nationer i Europa osv, siger Edmund Joensen med henvisning til, at Færøerne anlagde sager mod EU i sildestriden, fordi EU sanktionerede Færøerne.

Færøerne lagde sag an i henholdsvis FN's havretskonvention og i WTO, selv om Færøerne ikke er medlem i WTO. Dette kunne lade sig gøre, fordi Danmark gav Færøerne fuldmagt.

- I det virkelige liv udenfor lagtinget er begrænsningerne få. På den anden sider er stordriftsmulighederne i rigsfællesskabet meget større end ulemperne, siger Edmund Joensen.

Powered by Labrador CMS