Færøsk lagmand vil tage imod 60 flygtningefamilier

- Færøerne bør tage imod flygtninge.

Det siger den færøske lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, som er formand for Sambandspartiet.

Udtalelsen vækker stor debat på Færøerne og formanden for det andet store koalitionsparti, Fólkaflokkurin, mener derimod, at Færøerne skal støtte lokalt og ikke lade flygtninge komme til Færøerne.

- Aldrig før i nyere tid er så mange flygtet fra sit hjemland. Aldrig før har vi set sådan en rå ondskab på internettet og i fjernsynet. Og aldrig før har så mange bedende hænder vendt imod Vesten. Tiden er kommet, hvor vi burde have en debat om, hvad vores rolle på det humanitære område skal være, sagde Kaj Leo Holm Johannesen i sin nytårstale.

Lagmanden har senere uddybet sin udtalelse i færøsk radio, hvor han sagde, at Færøerne bør kunne tage op imod 60 familier.

- Der har ikke været megen debat om emnet, måske er vi bange for, at flygtninge vil forstyrre vores orden, siger Kaj Leo Holm Johannesen til Kringvarp Føroya.

Samarbejdspartner er uenig
Folkeflokken sidder i regering sammen med Midterpartiet og Sambandspartiet.

Folkeflokkens formand og finansminister, Jørgen Niclasen, er ikke enig med lagmanden og vil ikke have flygtninge til Færøerne.

- Vi bør hjælpe, hvor vi kan gøre en forskel, og det er i lokalområdet, hvor flygtningene er, siger Jørgen Niclasen til Kringvarp Føroya.

Jørgen Niclasen mener, at Færøerne bør yde nødhjælp til nabolandende, hvor de flygtende kommer fra.

Han har været på besøg i flygtningelejr i Tyrkiet, hvor de fleste kom fra Syrien. Der var et miljø, som var indrettet til deres kultur, og de fleste flygtninge ville tilbage til hjemlandet.

- På den måde kan vi hjælpe flere. Kommer flygtninge til Færøerne, kan vi kun hjælpe nogle få, siger Jørgen Niclasen.

Amnesty tager godt imod lagmandens budskab
Den færøske afdeling af Amnesty International tager derimod godt imod lagmandens udtalelser.

- Tiden er kommet til, at Færøerne også tager stilling til spørgsmålet om flygtninge, at Færøerne efter bedste evne deltager i det humanitære arbejde for verdens nødstedte folk, også om det tager tid og kræver nye kompetencer for at sikre, at nye borgere kan få et værdigt liv, erklærer Amnesty International Færøerne.

Lagmanden siger, udlændingesager er et fællesmål mellem Danmark og Færøerne, og derfor kan det være en kompliceret sag.

- Men sagen vil være belyst i en udenrigspolitisk rapport, som bliver fremlagt i lagtinget senere i år, siger lagmanden.

I forhold til Danmarks størrelse rent indbyggermæssigt - cirka 1:100 - vil 60 flygtningefamilier på Færøerne svare til 6.000 familier i Danmark, hvilket med ægtefæller og børn nemt kan overstige det bevilgede antal opholdstilladelser i 2014 - altså forholdsmæssigt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen fra Siumut, da han er på vej til Danmark.

Skal Grønland tage imod flygtningefamilier? Hvorfor? Eller hvorfor ikke? Deltag i debatten herunder