flodbølge

Færøsk kommune sender 200.000 kroner

Runavíkar kommune viser sin medfølelse med indbyggerne i Nuugaatsiaq

Runavíkar kommune på Færøerne har besluttet at støtte genopbygningen af Nuugaatsiaq med 200.000 kroner.

Runavík har tætte bånd til det ramte område, da den for år tilbage blev venskabskommune med den daværende Uummannaq Kommune.

Det er baggrunden for, at Runavíks borgmester, Tórbjørn Jacobsen nu har skrevet til borgmester Ole Dorph.

- Her i landet kom nyheden om flodbølgen, ødelæggelserne og flodbølgen som et chok, skriver Tórbjørn Jacobsen.

- Når mennesker lever så tæt på naturen, som vi gør her i Nordatlanten, så er risikoen for naturkræfternes rasen og ødelæggelse overhængende fra tid til anden, men når livsbetingelserne forsvinder fuldstændigt, på denne måde som nu i Nuugaatsiaq, så har befolkningen behov for al den solidaritet og hjælp, der måtte findes, hedder det videre i brevet.

Powered by Labrador CMS