Færinger strides om forfatnings-svar

Forslaget om en færøsk forfatning er kommet så langt, at lagtinget førstebehandler det senere i denne måned.

Tonen spidser til

Samtidig spidser tonen i debatten til. Oppositionen er kritisk, men Aksel V. Johannesen(S), lagmand, ønsker bred enighed i lagtinget om forslaget.

- Det er vores ambition og håb, at forslaget får en værdig og opbyggende behandling. Forhåbentligt bliver der bred enighed, som også omfatter Sambandspartiet. Vores vilje skal ikke mangle, siger Aksel V. Johannesen i et svar til Bárður Nielsen, som er formand i Sambandspartiet.

Underdrejet regeringssvar om færøsk forfatningsudkast

Forslaget til en færøsk forfatning - Stjórnarskipan Føroya - passerer kronjuristernes nåleøje i København, om end det sker på visse forudsætninger.

Det fremgår af Justitsministeriets vurdering og et høringsbrev fra statsminister Lars Løkke Rasmussen til lagmand Aksel V. Johannesen den 25. august.

Grundloven, hjemmestyreloven og overtagelsesloven står uantastet i det aktuelle forslag i modsætning til forslaget fra 2010, vurderer regeringen. I givet fald vil stjórnarskipan ifølge kronjuristerne være uden retsvirkning, hvis denne retlige rangorden ikke respekteres.

Sådan læser kronjuristerne i hvert fald to ændringer, der fastslår, at stjórnarskipan ikke sætter eksisterende forfatningsretlige overenskomster og internationale aftaler ud af spil.

Forandret indledning

Justitsministeriet kan i dag acceptere en færøsk forfatning, fordi man har forandret indledningen til loven, eller præamblen som den også bliver kaldt.

I præamblen fra 2017 fastslår, at forfatningen sætter ikke eksisterende forfatningsretlige overenskomster og internationale aftaler ud af kraft, men stadfæster, at det færøske folk har selvbestemmelsesret og fuld ret til at opsige disse.

Justitsministeriet skriver i sit høringssvar, at hvis præamblen ikke bliver ændret undervejs i behandlingen af forslaget, så kan forslaget accepteres.

Selvstændighed kræver folketingets samtykke

Formuleringen om selvstændighed læser regeringen i København som en henvisning til grundlovens § 19 om, at rigets område hverken kan indskrænkes eller forøges uden folketingets samtykke.

Færøerne kan dog godt iværksætte en proces mod selvstændighed uden at overtræde § 19. Statsminister Lars Løkke Rasmussen tilføjer en politisk bemærkning om, at "regeringen naturligvis vil respektere, hvis det færøske folk på et tidspunkt måtte ønske, at Færøernes oprettes som en selvstændig stat".

Med andre ord kan en strid mellem København og Tórshavn koges ned til, om Færøerne kan erklære selvstændighed uden at spørge i København. Justitsministeriets tolkning af grundloven indebærer, at Færøerne i givet fald skal vente på en vedtagelse i folketinget.

Ufuldstændige rettigheder

Lars Løkke Rasmussen kritiserer forslaget for hverken at omtale relationerne mellem Danmark og Færøerne eller afspejle, at Færøerne i dag er en del af rigsfællesskabet med Danmark og Grønland.

Menneskerettighedsbestemmelserne i forfatningen svarer ikke til grundlovens ditto, påpeger Justitsministeriet i sit notat.

Det drejer sig bl.a. om personlig frihed, fængsling, forsamlingsfrihed og domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser.

Færøsk fortolkningsstrid om statsministerens fortolkning

- Færøerne er nu indenfor rammerne af grundloven, konstaterer lagmand Aksel V. Johannesen (S), som kalder forfatningen for et identitetsdokument.

- Vores identitet skal ikke være det, som vi er uenige om, men det vi er enige om, erklærer lagmanden.

Imidlertid bliver det svært at få oppositionen om bord. Sambandspartiets formand, Bárður Nielsen, mener, at Justitsministeriet ikke blåstempler landsstyrets forslag.

- Den danske regering er lige så kritisk som i 2010, siger Bárður Nielsen til Kringvarp Føroya.

Han fortolker svaret således, at det nærmest kun er gældende, hvis Færøerne bliver selvstændigt.

Folkeafstemning 25. april

Forslaget til stjórnarskipan sendes til folkeafstemning den 25. april 2018. Det er i hvert planen, men det kan knibe med at færdigbehandle forslaget inden 25. oktober, så der bliver et halvt års offentlig debat.

Forfatningsforslaget er et kompromis mellem de tre landsstyrepartier, Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne, løsrivelsespartiet Tjóðveldi/Republikanerne og det lille Framsøkn.