Michael Binzer

– Jeg er færdig med at undskylde

Grønlands mest kontroversielle erhvervsmand, Michael Binzer, har lagt sagen om sit CV-snyd bag sig. Jobmæssigt er han begyndt forfra som konsulent

Michael Binzer

- Jeg har stillet mig selv spørgsmålet mange gange. Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor løj jeg om mine uddannelser? Men jeg har ikke noget godt svar, andet end at jeg var usikker, følte mindreværd og var ked af, at jeg ikke var blevet færdig med mine studier.

Med disse ord forsøger Michael Binzer at sætte ord på baggrunden for en hemmelighed, han har båret rundt på i 15 år. Og som skaber store overskrifter, da den kommer frem i november sidste år.

- Jeg har de seneste måneder undskyldt rigtig mange gange. Folk har kommenteret sagen, skældt mig ud, og jeg er sågar blevet råbt ad på gaden. Nu er tiden kommet til, at jeg må stoppe med at undskylde og se fremad. For ellers kommer jeg ikke videre med mit liv. Sagen vil altid være noget, jeg må leve med og som vil påvirke min troværdighed. Men jeg har erkendt, at jeg har gjort noget forkert, har påtaget mig ansvaret for det, sagt undskyld og må videre, pointerer Michael Binzer.

Læs et stort interview med Michael Binzer i den nye udgave af Sermitsiaq, hvor emner som CV-snyd, bruddet med Tele-Post, lettelse, familie, nutid og fremtiden bliver vendt.

Køb Sermitsiaq her:

Powered by Labrador CMS