Fælles kostråd giver ikke længere mening
Fødevarer-professorer anbefaler, at vi dropper de generelle kostråd til fordel for opdelinger af, hvordan forskellige fødevarer påvirker vores blodsukker
Vi er efterhånden klar over, hvad der er godt for os: Spis grønt, spis fisk, spar på saltet og pas på det mættede fedt.
Sådan lyder nogle af de kostråd, Fødevarestyrelsen gennem mange år har forsøgt at lære borgerne i Rigsfællesskabet, skriver den danske avis Kristeligt Dagblad, men er det virkelig de rigtige råd? Giver det overhovedet mening med de samme kostråd til alle?
Generelle kostråd er forældede
De spørgsmål bliver jævnligt diskuteret, men det er på høje tid med et egentlig opgør. Det mener professor Arne Astrup, leder af Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet samt markant kostdebattør gennem mange år.
– Tiden er løbet fra de generelle kostråd til hele befolkningen, for det bliver mere og mere tydeligt, at eksempelvis de overvægtige, de ældre og alle de helt gennemsnitlige har brug for at spise noget forskelligt for at holde sig sunde. Derfor bør der laves nye og mere differentierede kostråd, siger han til avisen.
Fisk og ris hævede blodsukkeret
Den holdning deler Oluf Borbye Pedersen, professor i molekylær metabolisme og metabolisk genetik, også på Københavns Universitet. Ny forskning viser nemlig, at vi reagerer vidt forskelligt på de samme fødevarer.
Et israelsk forskningsprojekt har eksempelvis netop vist, at tomater, sushi, havregryn og andre fødevarer, som vi normalt betragter som sunde, faktisk hævede blodsukkeret markant hos nogle, men slet ikke hos andre.
Og omvendt: sukkerholdige produkter påvirkede nogle forsøgspersoner negativt, mens andre slet ikke blev berørt.