Fyringer

Fabriksarbejdere bliver sendt hjem

Opfiskede kvoter på hellefisk for jolle fiskere i Uummannaq-området rammer beskæftigelsen, hvor halvdelen af ansatte fabrikken i Uummannaq bliver sendt hjem

Jollerne i Uummannaq har opfisket deres kvote på hellefisk
Offentliggjort

Jollefiskerne i Uummannaq har sidste indhandlingsdag af hellefisk onsdag. Færre råvarer i fabrikken går ud over beskæftigelsen i Uummannaq-fjorden. Halvdelen af 70 ansatte på Uummannaq-fabrikken bliver sendt hjem, skriver nyhedsportalen qalorsaq.gl.

Læs "Uummannaq: Stop for fiskeriet efter hellefisk"

Jollefiskerne i Uummannaq-fjorden har som fiskerne i Diskobugten opfisket deres kvote. Nu er det kun fartøjer på over 6 meter, der stadig har kvote.

Royal Greenland er nu ved at danne sig et overblik over, hvor mange ansatte de skal bruge, når indhandlede mængder falder fra torsdag.

Royal Greenland skal ifølge qalorsaq.gl reducere antallet af ansatte i Uummannaq fra 70 til 35. Ansatte i produktionsanlæggene i Saattut, Ikerasak, Ukkusissat og Nuugaatsiaq bliver også reduceret.

Powered by Labrador CMS