valg

Exit poll: Sara vinder

Inuit Ataqatigiit står ifølge en exit poll vist på KNR til at vinde over Siumut. Men det bliver Partii Nalaraq, som afgør, hvem der skal være ny formand for Naalakkersuisut

Inuit Ataqatigiit-formand Sara Olsvig
Offentliggjort

Der er godt nyt til alle folk, der har stemt på Inuit Ataqatigiit.

Således bliver partiet valgets sejrherre ifølge resultatet af en exit poll, som netop er blevet offentliggjort af KNR.

Inuit Ataqatigiit står til at opnå 35 procent af stemmerne og bliver dermed landets største parti.

Skal man tro KNR's exit poll, får rivalerne fra Siumut 31,2 procent.

Det nye parti, Partii Naleraq, får 12,8 procent og overgår dermed de tre etablerede partier:

Demokraterne står til 11,2 procent.

Atassut får 4,9 procent.

Og Partii Inuit står - ifølge den viste exit poll i KNR's valgudsendelse - til at opnå 2,7 procent af stemmerne.

3424 vælgere er blevet spurgt ved valgstederne - efter de har stemt.

En exit poll er en stikprøveundersøgelse, hvor vælgere umiddelbart efter deres stemmeafgivelse spørges, hvorledes de har stemt. Til forskel fra normale vælgerundersøgelser hvor vælgerne spørges, hvordan de har tænkt sig at stemme, spørges de her om, hvordan de konkret stemte.

Powered by Labrador CMS