Topmøde i Arktisk Råd
EU blev ikke observatør
Arktisk Råd besluttede at udsætte optagelsen af nye observatører
Ministre fra otte arktiske stater og ledere af arktiske oprindelige folk mødtes fredag i Iqaluit, og markerede afslutningen på Canadas formandskab i Arktisk Råd og starten på det amerikanske formandskab.
Kongeriget Danmark stillede som det eneste land med hele tre ministre i Iqaluit. Ud over udenrigsminister Martin Lidegaard deltog naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq og Færøernes lagmand, Kaj Leo Johannesen.
Canadas miljøminister, Leona Aglukkaq, der har været formand for rådet i to år, sagde farvel.
Mens USA sendte udenrigsminister John Kerry til mødet i Canada, havde Rusland erstattet udenrigsminister Sergej Lavrov med miljøminister Sergei Donskoi, der ikke har helt det samme anstrengte forhold til Canada.
- Jeg ser Ruslands beslutning om ikke at blive helt borte fra ministermødet som udtryk for vilje til dialog, sagde udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til Ritzau op til mødet om sin russiske kollegas afbud.
På mødet underskrev ministrene Iqaluit erklæringen, som fortæller om resultater af arbejdet i Arktisk Råd under det canadiske formandskab (2013-2015), og det kommende arbejde i rådet under USAs formandskab (2015-2017).
– Det er med stor stolthed, at vi underskriver Iqaluit erklæringen her i det nordlige Canada, sagde Leona Aglukkaq, Canadas minister og formand for Arktisk Råd, og påpegede, at Canada i sin formandsperiode havde prioriteret befolkningen i nord på Arktisk Råds dagsorden, og vi vil fortsat arbejde for, at rådets arbejde gavner de mennesker, der bor der, sagde hun
Temaet for Canadas formandskab var "Udvikling for befolkningen i Nord", og under sit formandskab for rådet fik økonomisk og social udvikling og miljøbeskyttelse i Arktis topprioritet, desuden blev gennemført handlingsorienterede projekter og programmer om emner som psykisk velvære, traditionel viden og forebyggelse af olieforurening for at forbedre livet for arktiske beboere. Men Canada er også blevet kritiseret for ikke have gjort nok i sin formandsperiode for befolkningerne i nord.
Den nye formand for Arktisk Råd, USAs udenrigsminister John F. Kerry fastslog, at der kun er et arktis og vi alle USA, andre arktiske nationer, oprindelige folk og samfund skal gå sammen om at sikre ansvarlig forvaltning af denne utrolige region.
Temaet for USAs formandsperiode er One Arctic: Shared Opportunities, Challenges and Responsibilities (Et Arktis: Delt Muligheder, udfordringer og ansvar).
Læs mere her om hvad USA vil i de næste to år.
Under den amerikanske formandskab, vil Arktisk Råd programmet satse på at tage konsekvenserne af klimaændringerne; støtte Ishavets sikkerhed og forvaltning og forbedre økonomi og levevilkår i de arktiske samfund. Rådet har endvidere etableret to nye arbejdsgrupper: taskforcen om Arctic Marine samarbejde og taskforcen om teleinfrastruktur i Arktis.
USA har allerede udpeget en særlig repræsentant for Arktis. Det er den tidligere chef for USAs Coast Guard admiral Robert J. Papp.
Et centralt resultat af Canadas formandskab var oprettelsen af Arktisk Økonomiske Råd (AEC), et nyt uafhængigt forum med repræsentanter fra erhvervslivet, der skal fremme arktiske business-to-business aktiviteter, fremme ansvarlig økonomisk udvikling og give en cirkumpolart forretningsmæssigt synspunkt til arbejdet i Arktisk Råd.
På mødet anerkendte ministrene de positive bidrag fra akkrediterede observatører til rådets arbejde.
Ministrene blev enige om at udskyde beslutninger om optagelse af nye observatører. Der foreligger blandt andet en ansøgning fra EU, der altså blev udskudt. Rådet vil undersøge, hvilken rolle observatørerne i Arktisk Råd skal have, før man optager flere.
Martin Lidegaard var før mødet varm fortaler for, at EU tildeles observatørstatus, men også realistisk nok til at vide, at det næppe vil ske i den aktuelle politiske situation.
I et interview i den russiske avis Kommersant forklarede viceudenrigsminister Vladimir Barbin, at EU's stjerne set med russiske øjne ikke står specielt højt.
- EU med dets sanktionspolitik mod Rusland står ikke i den mest gunstige position, siger Barbin, der også ærgrer sig over Canadas uvilje mod at underskrive en juridisk bindende aftale om samarbejde for at undgå forurening af arktiske farvande.
Martin Lidegaard har store forventninger til USA's formandskab i de næste to år, fordi amerikanerne har fremlagt et ambitiøst program, der handler mindre om geopolitik og mere om klimaforandringer og levevilkår i Arktis.
- Vi glæder os over USA's prioriteringer, der rammer lige i kernen af Danmarks og ikke mindst Grønlands interesser ved at søge en balance mellem de oprindelige folks legitime ret til at udnytte ressourcerne og hensynet til naturen og klimaet, siger Martin Lidegaard.
Der har været langt mellem roserne til det canadiske formandskab. I en blog har Greenpeace rettet en lammende kritik mod Canadas regering, der lovede, at "Canadas formandskab ville sætte indbyggerne i nord i højsædet".
Der var i begyndelsen tegn på visse fremskridt, men ifølge Greenpeace blev de i nyskabelsen Arktisk Økonomisk Råd afløst af støtte til olie-, gas og mineraludvinding i regionen uden at tage hensyn til miljøet og de oprindelige folk.
- Gennem seriøse reformer og et skarpt fokus på vigtige emner har USA's formandskab muligheden for at gøre Arktisk Råd til et meningsfyldt forum for cirkumpolare emner, konkluderer Greenpeace.