Retsforbehold

EU-afstemning kan føre til særlove for Grønland

Et opgør med EU-retsforbeholdet kan få konsekvenser for Rigsfællesskabet. Aaja Chemnitz Larsen afviser omvendt, at grønlænderne også skal til folkeafstemning

Aaja holder tale
Aaja Chemnitz Larsen mener, det er for sent at lade grønlænderne stemme om retsforbeholdet

Stemmer danskerne i næste måned ja til at udskifte EU-retsforbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning, vil det gribe direkte ind i Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Det skriver Altinget.dk

Læs: Danskerne skal til stemmeurnerne

Overlader lovgivningsmagt
Tilvalgsordningen giver et flertal af de danske folketingsmedlemmer mulighed for at overlade lovgivningsmagt på udvalgte retspolitiske områder til EU.

Står uden for EU
Men da Grønland og Færøerne står uden for EU, vil det fortsat være den danske regering og Folketinget, der fastsætter gældende lov her.

Folketinget bestemmer
Det kan skabe en situation, hvor EU bestemmer, hvilke regler, der skal gælde i Danmark, mens danske politikere på samme områder fastlægger regler, som udelukkende dækker den øvrige del af Rigsfællesskabet.

Udvidet afstemning?
Både Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti har inden for den seneste tid rejst krav om, at folkeafstemningen skal udvides til også at dække hele Rigsfællesskabet.

Nej tak
Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit (IA) afviser dog forslaget.

- Det er for sent i forløbet at inddrage Grønland, siger hun til Altinget.

Læs: 'EU-tilvalgsordning sender Danmark og Færøerne på kollisionskurs'

Powered by Labrador CMS