Ugens aviser

Her kan du få de nyeste aviser med det samme. KØB E-AVISEN HER!

Qaasuitsup Kommunia er økonomisk trængt ved udsigten til stop for hellefiskfiskeriet ved udgangen af ugen. Foto:

Qaasuitsup Kommunia er økonomisk trængt ved udsigten til stop for hellefiskfiskeriet ved udgangen af ugen. Foto:

Nordkommune har udsigt til milliontabQaasuitsup Kommunia advarer om, at stoppet for hellefiskfiskeri vil koste storkommunen 1,8 millioner kroner. Om ugen.

Af redaktionen 06-10 2009 - 22:54

Grønlands nordlige storkommune, Qaasuitsup Kommunia, appellerer nu kraftigt til naalakkersuisut om at forhøje kvoten for hellefisk i områderne ved Upernavik og Uummannaq.

Et stop for fiskeri for resten af året vil medføre alvorlig økonomiske konsekvenser for kommunen, nærmere bestemt 1,8 millioner kroner om ugen, fremgår det af en pressemeddelelse fra den samlede kommunalbestyrelse, der netop har holdt møde i Ilulissat.

– Fiskeriet ved Uummannaq stopper i disse dage, og vil berøre omkring 50 medarbejdere. I Upernavik stopper fiskeriet den 9. oktober, og 210 medarbejdere vil blive hjemsendt. Fiskeristoppet vil ikke alene ramme medarbejdere ved fiskeindustrien, men også 600 fiskere vil blive ramt.

– Derfor vil den samlede kommunalbestyrelse, rette en indtrængende appel til Landsstyret om snarest at beslutte en kvoteforhøjelse, skriver kommunalbestyrelsen i pressemeddelelsen underskrevet af Siumut, IA, Atassut,Kattusseqatigiit Partiiat og Demokraterne.

Samtidig gør Qaasuitsup Kommunia opmærksom på, at de kommunale vedtægter for garnfiskeri ved Uummannaq »ikke har været annulleret, og derfor opfattes som gældende indtil anden er vedtaget.«

Det synspunkt strider umiddelbart imod en fælles pressemeddelelse fra naalakkersuisoq for fiskeri Ane Hansen, IA, og borgmester Jess Svane, Siumut, fredag sidste uge.

Her fremgik det, at »garnfiskeriet i Uummannaq er stoppet til udgangen af året. Langlinefiskeriet i Uummannaq vil fortsætte, når den ekstra forhøjelse af kvoten kommer på plads, forhåbentligt senest i midten af november.«

Ikke desto mindre understreger kommunalbestyrelsen, at Qaasuitsup Kommunia »ønsker et fortsat konstruktivt samarbejde med Landsstyret.«

Kommentarer: Vejledning, regler og betingelser

Kommentarer slettes som:
* ikke opfylder kravet om at brugeren skal skrive sit fulde navn som brugernavn
* er grove, off-topic, bruge overdreven ulødigt sprog.
* omfatter angreb, fejrer død eller sygdom af enhver person.
* indeholder racistisk, sexistisk, homofobisk og andre nedsættende bemærkninger.
* er opfordringer og / eller reklame for personlige blogs og websites.
* er spam (du har indsendt lignende kommentar andetsteds på webstedet).
* primært har til hensigt at provokere andre kommentatorer eller personale på Sermitsiaq.AG.

Sådan kommenterer du !

For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).

Du kan også bare skrive din kommentar og udfylde navn- og e-mail-feltet. Inden kommentaren indsendes vil du blive bedt om at oprette dig som bruger (2). Skriv til soren@sermitsiaq.ag, hvis du har problemer.

Skift by

Mere info Mere vejr Vejret  |  NUUK (Skift by)

Føles som 12°C Cloudy 16°C