Af redaktionen
28-07 2010 - 14:03
- Der er tale om en ny stilling med base i Danmark, og meningen er, at vi skal øge omsætningen væsentligt på de internationale markeder uden for Danmark og Grønland, siger salgschef Klaus Johansen.
Der er i øjeblikket en stor efterspørgsel efter rejser til Grønland fra rejsebureauer, især i Europa og Nordamerika.
- Vi forventer, at denne efterspørgsel vil stige yderligere, nu hvor vi i efteråret kan begynde at lave samarbejde med andre flyselskaber. Samtidig vil vi også have væsentligt flere billetter til salg på ruter mellem Grønland og Island i 2011, end vi har haft i år. Ansættelsen af Nini Biilmann er en naturlig del af denne satsning, siger Klaus Johansen.
Der var flere end 60 ansøgere til jobbet, og niveauet lå utrolig højt, hvilket indikerer at Air Greenland er en attraktiv arbejdsplads.
- Jeg er utrolig glad, for at Nini Biilmann starter i denne nøglerolle hos os. Med hendes store kendskab til turisme i Grønland, kombineret med hendes evne til at sælge har vi fået en rigtig stærk kollega. Og så har Nini Biilmann et stort netværk i rejsebranchen, som også er en kæmpe fordel i jobbet, siger Klaus Johansen.
Nini Biilmann kommer senest fra en stilling som Market Consultant hos Grønlands Turist- og Erhvervsråd, hvor hun har været siden 2005.
Med denne ansættelse styrker Air Greenland sin salgsafdeling yderligere. Ud over call center, gruppesalg og E-salg, består afdelingen af Key Account Manager Camilla Siezing som er kontaktperson for de grønlandske virksomheder og rejsebureauer samt salgschef Klaus Johansen.





For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).