Ugens aviser

Her kan du få de nyeste aviser med det samme. KØB E-AVISEN HER!

Guldfund i Sydgrønland styrker håbet om en mærkbar gevinst for selvstyrets pengekasse. Foto: Adrian Joachim

Guldfund i Sydgrønland styrker håbet om en mærkbar gevinst for selvstyrets pengekasse. Foto: Adrian Joachim

Guldfeberen stiger i GrønlandNye fund af guldforekomster i Sydgrønland styrker håbet om en mærkbar gevinst for selvstyrets pengekasse. Men det er endnu ikke et jackpot.

Af ritzau 27-07 2010 - 14:12

Det styrker håbet, men er langt fra noget gennembrud for et guldeventyr i Grønland, at mineselskabet Nunaminerals har fundet nye forekomster, blandt andet i granitstykker på halvøen Niaqornaarsuk i den sydlige del af landet.

Det siger chefgeolog Henrik Stendal fra Grønlands Selvstyre til en børsmeddelelse fra selskabet, der ejes af blandt andre selvstyret og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i Danmark.

Chefgeologen siger, at det er opmuntrende for håbet om, at der kan findes forekomster, som er store nok til at blive udnyttet kommercielt.

- Men der er lang vej endnu. Der skal mange prøver og analyser til, og kunsten er at finde en forekomst, hvor både tonnagen og guldets lødighed er stor nok, siger Henrik Stendal.

Det er noget nyt at finde guld i granitsten, der kan udnyttes ved at knuse granitten. Hidtil er guld fundet i området i løs form i flodlejer og den slags steder, hvor det kan separeres på rystemaskiner. Selskabet fandt i 2009 den slags løse guldforekomster i to deltaer seks kilometer fra hinanden, der dræner et omkring 200 kvadratkilometer stort fjeldområde. Og nu vil Nunaminerals begynde at lede efter boremål.

- Guldet i disse deltaer må have en kilde i oplandet, og vores efterforskning viser, at nogle af disse granitter og sidesten til disse kan være kilden til det løse guld, siger selskabets direktør, Ole Christiansen.

Nunaminerals har fundet såkaldte alkaligraniter og granodioriter med et guldindhold på op til 7,5 gram per ton samt såkaldte tidesten på mere end 10 gram per ton.

Selvstyrets chefgeolog siger, at der er håb om at finde guld i området i mængder, der vil batte godt i den grønlandske pengekasse. Om det lykkes og i givet fald, hvor meget guld der kan være, vil han ikke gætte på.

I forvejen graver et andet mineselskab efter guld længere sydpå i en gammel mine, Nalunaq, der leverede kronprinseparrets vielsesringe. Minen her har været lukket, men et nyt mineselskab har taget over og regner med at få overskud af driften.

Kommentarer: Vejledning, regler og betingelser

Kommentarer slettes som:
* ikke opfylder kravet om at brugeren skal skrive sit fulde navn som brugernavn
* er grove, off-topic, bruge overdreven ulødigt sprog.
* omfatter angreb, fejrer død eller sygdom af enhver person.
* indeholder racistisk, sexistisk, homofobisk og andre nedsættende bemærkninger.
* er opfordringer og / eller reklame for personlige blogs og websites.
* er spam (du har indsendt lignende kommentar andetsteds på webstedet).
* primært har til hensigt at provokere andre kommentatorer eller personale på Sermitsiaq.AG.

Sådan kommenterer du !

For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).

Du kan også bare skrive din kommentar og udfylde navn- og e-mail-feltet. Inden kommentaren indsendes vil du blive bedt om at oprette dig som bruger (2). Skriv til soren@sermitsiaq.ag, hvis du har problemer.

Skift by

Mere info Mere vejr Vejret  |  NUUK (Skift by)

Føles som 14°C Cloudy 16°C