Af redaktionen
21-07 2010 - 08:58
NunaMinerals har gennemført magnetiske og radiometriske målinger som bekræfter mulighederne for at finde sjældne jordartselementer indenfor to af selskabetseneretstilladelser. Det skriver selskabet i en meddelelse onsdag.
Nunaminerals gennemførte i marts-april 3955 linjekilometer magnetiske og radiometriske målinger indenfor selskabets Tikiusaaq-licens.
Undersøgelserne bekræfter at der er sjældne jordartselementer (REE) i Tikiusaaq. Tidligere opmålinger af Qeqertaasaq har bekræftet tilsvarende forekomster, skriver mineselskabet i en meddelelse til fondsbørsen.
Selskabet venter at resultater af analyser af mineralprøver vil være klar i august 2010.
Kina er i dag den største producent af sjældne jordarters metaller. Kina er samtidig den største efterspørger af REE og forventes at blive netto-importør i 2012, påpeger Nunaminerals.





For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).