Af redaktionen
21-07 2010 - 07:52
Omkring 25 deltog ved den stiftende generalforsamling tirsdag aften.
Foreningens formål er i følge den nye formand Josef Petersen at være høringsparti i forbindelse med mineralefterforskning i eller omkring Narsaq.
Foreningen støtter mineraludvinding ved Narsaq hvis det ikke er til skade for borgernes sundhed og miljøet, og så vil den sikre at så mange lokale som muligt bliver brugt som arbejdskraft.
Foreningen vil arbejde for at debatten foregår med baggrund i reel oplysning om råstofefterforskning- og udvinding.
Josef Petersen understreger at foreningen ikke er bundet til bestemte partier eller organisationer.
Enhver person over 18 år, der støtter foreningens formål kan melde sig ind i foreningen.
Til bestyrelsen for 'Ilimmaasaq' blev følgende valgt:
Formand Josef Petersen, næstformand Sofus Frederiksen, kasserer Poul Kielsen, sekretær Elias Didriksen og bestyrelsesmedlem Helle Petersen samt suppleanterne Tittus Egede og Mathæus Godtfredsen.





For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).