Antal flyrejsende satte rekord i 2023

Antallet af flyrejsende steg i 2023 markant over niveauet fra 2022 og perioden før corona.

2023 blev et særdeles godt år for flytrafikken, hvor antallet af passagerer langt overgik niveauet fra 2022 og ligeledes perioden før corona.

Ifølge Grønlands Statistik rejste 96.362 passagerer på rutefly fra de seks udenrigslufthavne i 2023.

- Tallene viser en stigning i antal flyrejsende til udlandet, hvilket er på 12,7 pct. i forhold til samme periode året før, skriver statistikkontoret.

Når statistikkontoret medtager rejsende på charterfly har der været i alt 104.791 passagerer på charter- og rutefly, der rejser fra de seks udenrigslufthavne. Det er en stigning på 12,5 pct. i forhold til året før.

Antallet af flyrejsende var rekordhøjt i 2023, da det er det højeste antal passagerer, når man kigger i Grønlands Statistiks database for flyrejsende, hvor der er tal tilbage til 2008.

Powered by Labrador CMS