Betalingsmiddel

En epoke slutter snart

Fra den 1. oktober er det ikke længere muligt at benytte checks i Grønlandsbanken

Bankerne, også Grønlandsbanken, er i gang med at udfase checksene

Den 1. oktober slutter en epoke, som i hvert fald mange midaldrende bankkunder kan huske.

Fra den dato er det ikke længere muligt at bestille eller få udstedt danske checks i Grønlandsbanken. Og fra nytår er det helt slut med at betale med checks eller indløse danske checks i banken - eller for den sags skyld andre banker i Danmark, oplyser pengeinstituttet.

Digitale løsninger
Årsagen er, at kunderne i mindre og mindre grad benytter blanketterne til at betale med - ikke mindst efter at digitale løsninger som Mobilepay og Swipp vinder frem. Og nu har pengeinstitutterne ophørt check-samarbejdet.

Populært i 80'erne
Checks som betalingsmiddel nåede sit højdepunkt blandt almindelige bankkunder i midten af 1980'erne, hvorefter dankortet begyndte at vinde indpas - og nu hører checks til sjældenhederne.

Powered by Labrador CMS