Gå til hovedindhold

Entreprenører smugkigger på de kommende lufthavne

Kalaallit Airports har afholdt en besigtigelsestur til Ilulissat og Nuuk for de prækvalificerede entreprenører til landingsbanerne i de nye lufthavne

De seks entreprenørgrupper, der tidligere er blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på anlægsarbejder og byggemodning for de nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq, har i dagene fra den 9. april til den 11. april været på besigtigelsestur til Ilulissat og Nuuk.

Det skriver Kalaallit Airports i en pressemeddelelse.

Fem forskellige lande

Deltagerne i turen, der kom fra Canada, Danmark, Island, Holland og Kina, har besigtiget projektområderne omkring lufthavnene for at få et førstehåndsindtryk af arbejdsområderne og de anlægstekniske forhold. 

- Vi glæder os over de skabte relationer til de lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder og håber at vi derved har understøttet, at vi vil kunne modtage endnu stærkere og konkurrencedygtige tilbud fra entreprenørerne og at de lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder har fået skabt et grundlag for mulig involvering i de større anlægsopgaver, siger Steffen Ulrich-Lynge, administrerende direktør for Kalaallit Airports, i en pressemeddelelse.

Senest august

Den endelig udvælgelse af entreprenører til udførelse af anlægsarbejderne for de tre lufthavne vil blive baseret på tilbud, som skal være afleveret i august 2018, oplyses det fra selskabet.

Der vil også på et senere tidspunkt, når de igangværende yderligere turbulensundersøgelser og projektering er afsluttet, også blive afholdt en besigtigelsestur til Qaqortoq. 

Alle de tre lufthavne planlægges at blive ibrugtaget i efteråret 2022.

Læs flere artikler om Kalaallit Airports her

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER