Enoksen: Jeg finder mig ikke i løgn

Kielsen har løjet os direkte op i vort åbne ansigt, siger Hans Enoksen om beslutningen om at forlade koalitionen.

Hans Enoksen smækker med døren og er meget vrede over Kim Kielsens ledelsesstil.

Det har ligget i kortene i lang tid, for Partii Naleraq har siden starten af koalitionens arbejde udvist en meget kritisk holdning til koalitionens dispositioner, især også fra formanden for
Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S), der ifølge Enoksen har en meget diktatorisk og lukket ledelsesstil:

- Ikke én eneste gang har de fire partiers ledere holdt møde! Vi har gang på gang forsøgt at komme i dialog med formanden for Siumut og Naalakkersuisut, Kim Kielsen, men forgæves, og sådan vil vi ikke arbejde, under ingen omstændigheder, påpeger formanden for Partii Naleraq Hans Enoksen, der samtidigt understreger at det er et samlet parti der har truffet beslutningen om at træde ud af koaltionen.

Det er altså en meget skuffet, vred og frustreret Enoksen der i sin afskedssalut i den grad smækker med døren.

Det forhold, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager til Grønland i forbindelse med en underskriftsceremoni om statens økonomiske bidrag til lufthavnspakken, er fyldt med usandheder, siger Enoksen.

- Kim Kielsen har løjet os direkte i ansigtet ved at påstå, at han på ingen måde vidste noget om statsministerens ankomst til Nuuk! Da jeg fandt ud af, at statsministeren var på vej til Grønland, konfronterede jeg sagen med Kielsen. Kielsen påstod, at han på intet tidspunkt var blevet informeret om, at statsministeren havde planer om at komme til Nuuk. Det kan simpelthen ikke passe! Hvordan kan han (Kielsen, red.) på vegne af Grønland skrive under på en aftale, uden at have kendskab til aftalens indhold og omfang? Jeg finder mig ikke i at folk lyver, påpeger Enoksen overfor Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS