Kvoter
Enoksen: Tredobling intet problem
Medlem af Naalakkersuisut for fiskeri og fangst Hans Enoksen har ikke tænkt sig at følge biologernes råd, når det gælder nye kvoter for torsk og hellefisk
Torskekvoten for næste år kommer til at ligge et pænt stykke over den biologiske rådgivning, lyder signalet fra medlem af Naalakkersuisut for fiskeri og fangst Hans Enoksen (PN).
LÆS: Torskekvote på tre gange anbefalingen
Den biologiske rådgivning for 2017 er på 12.379 tons torsk, men Hans Enoksen lægger op til en samlet kvote på nogenlunde samme niveau, som de landede mængder på over 34.000 tons i år, når kvoter på forskellige arter bliver fastsat mellem jul og nytår. Hellefiskekvoten bliver heller ikke sat ned trods biologernes anbefaling om forsigtighed.
LÆS: D anklager Naalakkersuisut for aftalebrud
Kritik fra Demokratiit
Oppositionspartiet, Demokraterne, kritiserede for nyligt forhøjelserne af kvoter på hellefisk, krabber og torsk. Michael Rosing, der er Demokraternes medlem i udvalget for fiskeri og fangst, mener, at kvoteforhøjelser er brud på koalitionsaftalen, hvor der står, at levende ressourcer skal forvaltes på en bæredygtig måde.
LÆS: Forhøjet torskekvote er del af større studehandel
Ser ikke biologer som fjende
Men Hans Enoksen vil ikke basere sine beslutninger på biologernes vurdering alene. Han vil i høj grad inddrage fiskernes viden.
- Det ser ud som om jeg bliver betragtet som en, der har biologerne som min fjende. Men jeg træffer mine beslutninger på baggrund af, at fiskerne også bliver hørt ikke kun biologerne, siger Hans Enoksen (PN).
LÆS: Torskekvote forhøjes med 8.000 tons
- Du vil ikke følge biologernes rådgivning fuldt ud, men du kan heller ikke indfri fiskernes ønsker fuldt ud. Hvordan vil du finde balancen?
Fiskerne ønsker større kvoter, men vi kan ikke komme uden om at lytte til biologerne. Vi er forpligtiget til at sikre at der er fiskearter nok til fiskeriet i fremtiden, siger Hans Enoksen (PN).
Læs mere om, hvordan Hans Enoksen vil håndtere kvoterne i det nye AG: