isbjørn ved nuuk

Enigt opråb om at holde afstand til bjørne

Politi og selvstyre opfordrer til, at man holder en sikker afstand og ikke opsøger isbjørne

For få måneder siden blev der set en isbjørn ud for Nanortalik

Onsdag aften lidt over klokken 22 stødte et ægtepar i deres båd på en isbjørn kun 17 kilometer fra Nuuk.

Dette blev til dagens har-du-hørt-hvad-der-er-sket-historie i hovedstaden. Vidner fortalte, at der som vanligt, når en bjørn ses nær en større by, var flere både, som sejlede ud for selv at opleve bamsen på nært hold.

Se billeder fra Nanortalik i juni: Isbjørn tæt på byen

De officielle råd
Men myndighederne opfordrer til, at man tøjler sin nysgerrighed i den slags situationer.

I den officielle vejledning fra selvstyret, som er vedhæftet denne artikel på dansk og grønlandsk som pdf-fil, står der, hvordan man skal forholde sig på afstand af isbjørnen, hvis man støder på den, og hvor en bjørn skal skydes for mest effektivt at nedlægges.

Her i denne hjemmesides kommentarspor er der også stor opbakning til tanken om at holde sig langt væk fra de vilde dyr frem for at opsøge dem for at tage billeder for eksempel.

Hold jer væk
Således har Hans Arne Lyberth Sørensen fredag morgen fået 49 likes for denne kommentar:

- Jeg mener personligt, hvis man ser en isbjørn, så hold det hemmeligt, tag de billeder du vil tage, men lad være med at slå det op på sociale medier med placering. Dette resulterer i, at folk straks sejler ud til den og vil se den.

- Pludselig er den til fare for de mennesker, der er sejlet ud til den, og så vil den blive skudt. Det er så tåbeligt. Det ender det med næsten hver gang. Lad dem være i fred, skriver Hans Arne Lyberth Sørensen.

- Hvis den er gået på land i et beboet område, så er det en helt anden sag, og du må du gerne ringe til myndighederne.

Se også:

Øjenvidne ville filme isbjørn: Vi kom nok for tæt på den

Ingen bjørnepanik i Nuuk

Powered by Labrador CMS