brand

Engangsgrill skyld i brand på patienthotel

Bøde på 3.000 kroner for at forårsage branden i Aasiaat

Brand på patienthotellet i Aasiaat

Det så voldsomt ud, da der i juni udbrød brand på patienthotellet i Aasiaat. Ambulancer kørte i pendulfart for at bringe sygehusets patienter i sikkerhed og brandvæsenet kæmpede i timevis for at få branen under kontrol.

LÆS: Brand i patienthotel

Nu har politiet fuldt ud opklaret, hvad er var årsag til branden. Allerede kort efter branden opstod der mistanke om, at det var en engangsgrill, der udløste den voldsomme brand. Og nu er den mistanke blevet bekræftet.

LÆS: Storbrand i Aasiaat er under kontrol

Grill stod på træbænk
En beboer på patienthotellet havde grillet med en engangsgrill på patienthotellets område.
Grillen var – efter den var blevet slukket med vand - blevet efterladt på en træbænk under vinduet til vedkommendes bolig.

- Det er formentlig strålevarmen fra grillens bund, der har fået træbænken til at ulme og dermed sætte ild til træbænken og træværket ind mod lejligheden, fortæller Preben Nielsen, politiassistent fra politiet i Aasiaat.

LÆS: Efter branden: Sygehuset er åbnet igen

Ikke strafbart
Den pågældende beboer opdagede på et tidspunkt fra sin lejlighed, at der stod flammer op langs bygningen, og vedkommende fik alarmeret sine medbeboere. Herefter startede evakueringen af stedet, og brandvæsenet blev tilkaldt.

- Vi vurderer, at der ikke var tale om en direkte strafbar handling, men nærmere en generel uforsigtig omgang med ild,” fortæller Preben Nielsen.

Billeder: Se branden udvikle sig

Han tilføjer, at vedkommende derfor er dømt for overtrædelse af brandlovgivningen og ikke efter kriminalloven. Beboeren har under hele forløbet været meget ked af sin uforsigtighed og de efterfølgende skader og omkostninger, som den har medført, fortæller Preben Nielsen.

Husk forsikring
-
Der er to ting, som man kan lære af denne voldsomme hændelse. For det første bør man være meget opmærksom på, at en engangsgrill bliver ekstremt varm nedenunder – også selv om den står på de medfølgende små bøjler. Derudover viser denne sag, at flere af de implicerede ikke havde en forsikring, der dækker skader i forbindelse med brand. Det kan i sidste ende blive en meget dyr affære for den enkelte, siger Preben Nielsen.

Patienthotellet i Aasiaat fik voldsomme skader som følge af branden og kan ikke bruges i sin nuværende stand.

Powered by Labrador CMS