Sejr

Endnu en GOG-sejr

Akutaaneq Kreutzmann var eneste grønlandske spiller på banen i lørdagens sejr over Skive FH

Akutaaneq Kreutzmann var eneste grønlandske spiller på banen i lørdagens sejr over Skive FH.
Jakob Larsen med næste træk i en timeout
Akutaaneq Kreutzmann var eneste grønlandske spiller på banen i lørdagens sejr over Skive FH. Knud Fl. LarsenJakob Larsen med næste træk i en timeout Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann var eneste grønlandske spiller på banen i lørdagens sejr over Skive FH. Knud Fl. LarsenJakob Larsen med næste træk i en timeout Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann var eneste grønlandske spiller på banen i lørdagens sejr over Skive FH. Knud Fl. LarsenJakob Larsen med næste træk i en timeout Knud Fl. Larsen

For anden kamp i træk måtte Minik Dahl Høegh blive på bænken. En beskadiget hæl driller stadigvæk. Selv om det undervejs kneb gevaldigt for GOG'erne at få nedkæmpet et godt fightende Skive-mandskab, lykkedes det dog til sidst for Jakob Larsens tropper at hale den forventede sejr over Håndboldligaens nummer næstsidst Skive FH i land.

31-25 blev resultatet efter 15-15 ved pausen. 1088 tilskuere så kampen i GOG Arena.

Stillingen var i kampens første godt 50 minutter helt lige, inden GOG med seks minutter tilbage af kampen for første gang bragte sig foran med tre mål. Et forspring som i de sidste minutter blev udbygget til sejren på seks mål.

Selv om spillet i lange perioder ikke var prangende, var træner Jakob Larsen selvfølgelig tilfreds med endnu to point til regnskabet.

- Vi vidste, at Skive FH ville komme med alt, og vi vidste også, at det ville blive en sværere opgave end stillingen i tabellen viser. I Håndboldligaen er der ingen dårlige hold, og vi ser jo også, hvordan holdene i toppen slår hinanden indbyrdes. Det var dejligt at begynde det hårde program frem mod jul, hvor vi skal spille seks kampe, med en sejr, siger Jakob Larsen til Sermitsiaq.AG.

Akutaaneq Kreutzmann scorede to må. Kampens store oplevelser var GOGs islandske landsholdsspiller med 214 landskampe for Island Snorri Gudjonsson og GOGs målmand Kevin Møller, som midtvejs i turneringen efter 13 kampe har ligaens bedste redningsprocent.

Brødremøde
GOG spiller næste lørdag igen på hjemmebane i GOG Arena, hvor Nordsjælland Håndbold med Angutimmarik Kreutzmann på holdet kommer på besøg. Så brødrene Angutimmarik og Akutaaneq Kreutzmann vil i 60 minutter pludselig være modstandere.

Igen skriver de grønlandske håndboldspillere historie. Under forudsætning af, at Minik Dahl Høegh bliver klar vil, der være tre grønlandske spillere i aktion på banen i en kamp i Danmarks bedste håndboldrække Håndboldligaen, og så naturligvis Jakob Larsen på sidelinjen for GOG.

Powered by Labrador CMS