Børn og unge

Endelig godt nyt for Timi Asimi

Børnehjemmet IMP og ungdomsprojektet Timi Asimi indgår samarbejde og styrker mulighederne for unge på døgninstitutionen

Der er nu omsider godt nyt for ungdomsprojektet Timi Asimi, som for tiden ligger stille på grund af økonomiske problemer.

Således har Timi Asimi og børnehjemmet IMP i Nuuk indgået et samarbejde, som ifølge parterne betyder, at mulighederne for de unge på døgninstitutionen bliver styrket.

- Det centrale udgangspunkt i samarbejdet er at styrke og udnytte de eksisterende kompetencer og erfaringer til glæde for de unge for derved at motivere de unge til at starte en uddannelse senere i livet, forklarer Kim Godtfredsen og Nikolaj Olsen fra henholdsvis Timi Asimi og IMP.

Læs: Kim Godtfredsen raser: De unge er i frit fald

Læs: Sermersooq: Timi Asimi er ikke afskrevet helt

Kommer videre i uddannelsessystemet
De unge følger de normale programmer under Timi Asimi, hvor konceptet følges i tre måneder.

- Samarbejdet motiverer til en samlet indsats. De unges selvværd og selvtillid skal styrkes, inden de forlader børnehjemmet og derved skabe sundere mennesker videre i livet. Formålene med begge projekter ligger meget tæt op af hinanden, og det har derfor været meget nemt at smelte projekterne sammen til ét koncept, der både styrker de unge og det fremadrettede arbejde for unge i samfundet og for familien, forklarer Kim Godtfredsen og Nikolaj Olsen.

De oplyser, at de fleste unge, der har deltaget i Timi Asimi, og de unge, der har boet på børnehjemmet IMP, i dag er kommet videre i uddannelsessystemet.

Læs alle artikler om Timi Asimi

Powered by Labrador CMS