Kangerlussuaq

Embedsdyrlæge advarer mod hundegalskab i Kangerlussuaq

Qeqqata Kommunia er lige nu ved at undersøge, om alle hunde er vaccinereret. Kommunens hundeinspektør holder godt øje med ræve

Arkivfoto af embedsdyrlæge Sanne Eline Wennerberg. Billedet er taget i Ilulissat

Politiet i Kangerlussuaq meddeler, at de inden for den sidste uge har skudt to ræve, som opførte sig mærkeligt.

Den ene ræv er kommet helt hen til Pilersuisoqs butik lørdag formiddag. Den anden er blevet påkørt midt i bygden, som forsøgte at bide i bilens dæk. Den blev efterfølgende aflivet.

- Den manglende skyhed over for mennesker, og denne meget atypiske opførsel med at angribe bildæk er klassiske symptomer på rabies (også kaldet hundegalskab, red.), siger embedsdyrlæge Sanne Eline Wennerberg i en pressemeddelelse.

Borgere i Kangerlussuaq opfordres til at holde sig langt væk fra rævene. Er der ræve, der kommer tæt på bygden, skal polititiet eller kommunes hundeinspektør kontaktes.

Husk rabies-vaccination
- Jeg vil dog opfordre hundeejerne til at holde deres hunde i indhegningen og ligeledes sørge for at hundenes rabies-vaccination ikke er mere end tre år gammel, understreger Sanne Eline Wennerberg i meddelelsen.

Hun fortæller, at poliet har sørget for, at Kangerlussuaqs borgere er velinformeret om risikoen for rabies i rævene.

Embedslægen oplyser desuden, at Qeqqata Kommunia tager hånd om slædehundene og er lige nu ved at tjekke, at alle hundene er vaccinereret.

Derudover skulle kommunens hundeinspektør holder godt øje med ræve.

Slædehundene i Kangerlussuaq står i indhegninger.

Powered by Labrador CMS