ekstrakvoter

Ekstrakvoter gav millioner

Indhandlingsprisen på hellefisk er fordoblet i løbet af få år

Jollefiskerne fik tilsammen 50,4 millioner kroner ekstra gennem forhøjelse af kvoter sidste år

Sidste års kvoteforhøjelser på hellefisk i Nordgrønland har givet jollefiskerne en samlet merindtægt på 50,4 millioner kroner. Det fremgår i et paragraf 37 svar til medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Naaja Nathanielsen.

Der er mange penge i omløb i fiskeriet efter hellefisk. Konkurrence om råvarer har presset priserne op. Indhandlingspriserne er fra 2008 til 2013 blev fordoblet og koster nu i gennemsnit 14 kroner ved indhandlingen, oplyser Naalakkersuisut.

Genfordeling
Det olympiske fiskeri efter hellefisk sidste år førte til at jollefiskerne opfiskede deres kvote allerede i august september. Naalakkersuisut gav ekstrakvoter på ialt 3.600 tons hellefisk til jollefiskerne. Værdien på ekstrakvoten er nu blevet beregnet.

- Vælger man at beregne på de 3.600 tons, som angiver den samlede forhøjelse af kvoten, der er sket i løbet af perioden mellem kvotefastsættelserne gældende for 2013 og 2014, vil værdien svare til 50,4 millioner kroner, forklarer medlem af naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen fra Siumut.

Kvoteforhøjelsen til en værdi på 50,4 millioner kroner kun givet til jollefiskerne, som ejere af fartøjer på over seks meter har været utilfredse med.

- Naalakkersuisut er ved at se på en genfordeling af den mængde, som kvoteforhøjelsen repræsenterer, sådan at den kommer til at omfatte fartøjer over seks meter. Det sker efter klager fra fartøjsejerne, siger Finn Karlsen.

Powered by Labrador CMS