Onsdag, maj 17, 2017 - 12:15

Ekspert: Sandsynligt at FN-klage bliver taget alvorligt

Den tidligere base ved Ikkatseq i Østgrønland
Foto: Walter Turnowsky
FN kan ikke gribe direkte ind overfor Danmark, hvis Grønland får medhold i sin klage. FN kan komme med anbefalinger til den danske regering.
 

Der er god grund til at antage, at FNs rapportør for oprindelige folk vil tage Grønlands klage over Danmark alvorlig.

Det vurderer chefkonsulent Lise Garkier Hendriksen fra Institut for Menneskerettigheder.

- Vil behandle klagen med en hvis alvor
Klagen er blandt andre indleveret til FNs særlige rapportør for oprindelige folk under FN’s Menneskerettighedsråd.

- Jeg kender ikke klagens indhold. Men alene den kendsgerning, at den kommer fra en regering for et selvstyrende område betyder, at man må formode, at rapportøren vil behandle den med en hvis alvor, siger Lise Garkier Hendriksen til Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ: FN-klage vanskelig at trække tilbage

- Herefter vil det være naturligt at tage kontakt til den danske regering for at få regeringens forklaring eller reaktion på klagen.

Kommer med anbefalinger
Klagen går på oprydningen på de 32 militære anlæg, som USA har efterladt i Grønland. FNs regler betyder dog, at det præcise indhold af klagen er fortroligt.

Når sådan en klage bliver indleveret, så er det den særlig rapportør, der skal undersøge om der er hold i klagen. Finder hun den alvorlig nok, har hun mulighed for at gå videre med den.

- Det er op til rapportøren for oprindelige folk, hvordan hun håndterer klagen og hvad der så videre skal ske, fastslår Lise Garkier Hendriksen.

Typisk vil rapportøren herefter starte en dialog med den pågældende regering, for at fastslå, hvordan den ser på klagen.
Netop rapportøren for oprindelige folk tager sig primært af overtrædelser af kollektive rettigheder.

Skulle rapportøren herefter nå frem til, at den grønlandske befolknings rettigheder er blevet overtrådt ved at Danmark i spørgsmålet om baserne, vil rapportøren sende et brev til den danske regering

- Hvis rapportøren ender med at være enig i klagen eller dele af den, vil hun kunne give anbefalinger til den danske regering til, hvordan den kan rette op på de kritiserede forhold, siger Lise Garkier Hendriksen.

LÆS OGSÅ: Grønland klager over Danmark til tre FN-organer

Hvis regeringen herefter ikke følger op på anbefalingerne, har hun mulighed for at følge op på sagen.

FNs Råd for Menneskerettigheder forklarer på sin hjemmeside, at det kan ske i form af en evaluering fulgt op af nye anbefalinger eller i form af særlig rapport (Speciel Report).

Samtidig fastslår rådet dog, at rapportørens reaktion ofte skal bakkes op af en reaktion fra civilsamfundet, hvis rapportørens arbejde skal være effektivt.

Sermitsiaq.AG arbejder på at få en reaktion på sagen fra naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Suka K. Frederiksen.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit