Grønlandsbanken

Efterlysning: Politisk mod

Grønlandsbanken efterlyser politisk mod til seriøse reformer, hvis Grønland skal formå at være økonomisk selvbåren og fortsætte en stærk samfundsmæssig udvikling.

Inatsisartut
Politikerne må nødvendigvis gennemføre reformer, hvis Grønland skal være selvbåren og sikre økonomisk vækst, fastslår Grønlandsbanken.

Det er bankens store bøn til politikerne i en samfundsøkonomiske analyse, der blev fremlagt i forbindelse med bankens årsregnskab tirsdag.

Læs også: Bank : Økonomisk opsving vil fortsætte

Banken peger på det svære i at løse udfordringer og en lang række dilemmaer opridses af banken:

  • På den ene side er der grønlandske ledige og på den anden side ubesatte stillinger og tilkaldt arbejdskraft
  • På den ene side giver landingspligten flere arbejdspladser, og på den anden side mindsker den konkurrenceevnen ved at være omkostningsfuld for fiskeriselskaberne.
  • På den ene side bruger vi enorme summer på vores uddannelser, men på den anden side er der alligevel mange, der ikke får en uddannelse og for få, der når langt i uddannelsessystemet.
  • På den ene sider giver vi subsidier, og på den anden side fjerner det den økonomiske ansvarlighed.
  • På den ene side vil vi gerne tiltrække mineselskaber, men på den anden side skal vi sikre, at landet får et stort afkast fra råstofferne, mens investorerne måske forhindres i muligheden for et tilstrækkeligt afkast.

Fire reformer er nødvendige

Helt konkret ridser banken fire reformer op, som er bydende nødvendige.

Job- og uddannelsesreform: Det skal gøres mere økonomisk attraktivt at tage et job, at flytte efter job i andre byer og lette tilgangen af udenlandsk arbejdskraft i perioder med pres på arbejdsmarkedet og hæve uddannelsesniveauet.

Bolig- og socialreform: Der skal skabes mere kost-ægte huslejer og samtidig kompensere de laveste indkomstgrupper gennem eksempelvis en højere boligsikring og lønmodtagerfradrag vil gøre private investeringer i både ejer- og lejeboliger mere attraktive.

Læs også: Grønlandsbanken låner ud som aldrig før

Bankdirektør Martin Kviesgaard, Grønlandsbanken, vil gerne rose Naalakersuisut for at have signaleret, at man ønsker reformer.

- Det er god timing at gennemføre reformer nu, hvor der er økonomisk opsving, fastslår Martin Kviesgaard over for Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS