Børn og unge
Efterlyser bedre forebyggelse af seksuelle overgreb
Oplysningsindsats af seksuelt misbrug af børn bør udbredes ved brug af de sociale medier, mener Tillie Martinussen (D)
Der bør igangsættes en massiv folke-oplysning om forebyggelse af seksuelt misbrug af børn, da tallet for seksuelt misbrug af børn stadig er for høj, selvom der er blevet igangsat en række initiativer på området.
Det mener medlem af Inatsisartut, Tillie Martinussen (D).
Hun påpeger, at folke-oplysningen ikke når bredt nok ud til befolkningen.
Læs: Martinussen: Pædofil grooming foregår i høj grad på de sociale medier
Brug sociale medier
- Den oplysningsindsats bør udbredes til både sociale medier, omfatte både bygder og byer, og bør også angive ret præcist hvilke telefoner man kan ringe til hvis man har brug for hjælp, fremhæver Tillie Martinussen.
Hun mener samtidigt, at oplysningsindsatsen bør også afdække hvor man skal indberette krænkelser, og hvordan man taler med børn der har været udsat for seksuelt misbrug, samt hvad deres behov kan være efter en afsløring af noget så tungt.
Læs: Grønland på uhyggelig førsteplads
Politisk oprustning
- Det er både vigtigt for samfundet, og kan være afgørende for et barn der har været udsat for seksuelle overgreb, at vi fra politisk side bliver ved med at opruste indsatsen overfor seksuelt misbrug af alle slags, særligt af børn og unge – og at vi sender et klart signal om, at vi ikke accepterer seksuelt misbrug af børn, siger hun i en pressemeddelelse.
Læs: Børnetalsmanden advarer mod nøgenbilleder
Tillie Martinussen ønsker, at de initiativer der findes i dag til hjælp for ofre for seksuelt misbrug synliggøres i hele landet.
- Vi er nødt til at knække kurven med seksuelt misbrug af børn og unge i Grønland, i denne generation, lyder det fra Tillie Martinussen.
Læs: Her kan du få hjælp og rådgivning