Onsdag, januar 11, 2017 - 15:59

Efterfølger til 'Profeterne' på vej

Foto: AP Photo/Heiko Junge/Foto: NTB Scanpix
Kim Leine arbejder på andet bind af det, der skal blive en trilogi om missionstiden i Grønland. Det fortæller KNR.
 

Kim Leine arbejder på bind 2 af en planlagt trilogi, der startede med 'Profeterne i Evighedsfjorden'. Det skriver KNR.gl.

Der er dog ikke tale om en fortsættelse af den succesrige og roste roman missionen ved Sukkertoppen.

Kolonien Godthåb
Den nye roman spiller nemlig 70 år tidligere og handler om etableringen af kolonien Godthåb.

LÆS: Kim Leine vinder Nordisk Råds litteraturpris

Tolv mandlige og tolv kvindelige straffefanger bliver sendt til Grønland. De er forinden blevet sat sammen i tolv tvangsægteskaber, og de skulle være med til at grundlægge det moderne Grønland.

- Og det endte selvfølgelig i en forfærdelig katastrofe, siger Kim Leine til KNR.

Den nye roman ventes at udkomme til næste år.

Kim Leine har før 'Profeterne i Evighedsfjorden' udgivet flere romaner om Grønland. Disse havde stærkt autobiografiske træk.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit