Små rensdyr

Dyr i Arktis skrumper

Rensdyr og sommerfugle kan ikke holde vægten, når temperaturen stiger.

Der bliver mindre kød på rensdyrene, siger forskerne (arkivfoto brættet).

Verden rundt morer folk sig i øjeblikket over en historie om, at julemandens rensdyr efterhånden er blevet så spinkle, at de knap kunne trække slæden med den tunge Santa juleaften.

Men bag historien ligger en trist undersøgelse, der viser, at klimaforandringer er skyld i, at rensdyr i en periode på 20 år er skrumpet betydeligt.

Læs også: Der skydes rensdyr ulovligt

- Voksne rensdyrs vægt er aftaget med 12 % fra 55 kg. for dyr født i 1994 til 48 kg. for dyr født i 2010, fremgår det af undersøgelsen, som det skotske institut The James Hutton Institute står bag.

Med andre ord er rensdyrene skrumpet betydeligt i den periode, forskerne har observeret dem på den norske ø Svalbard.

Klimaforandringer får skylden
Forskerne mener, at der er tre faktorer, der påvirker rensdyrenes vægttab. Alle faktorer kan henvises til klimaforandringernes indflydelse.

For det første giver lunere somre kortvarigt mere føde, som betyder, at hunnerne i større omfang bærer kavle.

Læs også: Færre rensdyr til fritidsfangere

På den anden side medfører varmen mere regnvejr, og når regnen fryser til is ovenpå sneen, kan rensdyrene ikke skrabe sig ned til føden. Det betyder, at rensdyrene sulter og enten mister deres kalve eller føder mindre unger.

Det tredje faktor, forskerne mener har indflydelse på vægttabet, er antallet af rensdyr. Det er nemlig øget, hvilket har givet større konkurrence om den føde, der et tillgængelig.

Regnen er værst
Det er dog isen fra regnvandet, der bekymrer forskerne mest.

Læs også: Nye rensdyr-jagtregler får kritik fra lokalpolitikere

- Det tyder på, at der formentlig vil komme flere små rensdyr det kommende årti, men der er risiko for, at vi vil se et større frafald på grund af den forøgede ismængde på jorden, udtaler Professor Steve Albon på James Hutton Instituttets hjemmeside.

Sommerfuglen skrumer også
Også et andet arktisk dyr har svært ved at holde vægten i varmen. Det drejer sig om den grønlandske dagsommerfugl, som forskere fra Aarhus Universitet har fulgt gennem et par årtier. Deres observationer har afsløret, at sommerfuglen skrumper ind som konsekvens af varmere somre.

Undersøgelsen er offentliggjort i Biology Letters og omtalt i Greenland Today.

Powered by Labrador CMS