Drømmen om et kulturhus i Aasiaat

For godt to og et halv år siden tog bestyrelsen for idrætshallen i Aasiaat med Peter Olsen i spidsen en beslutning, der senere hen udviklede sig til at blive en del af dagsordenen i kommunalbestyrelsesmødet for Qaasuitsup kommunea.

Kulturhus i Aasiaat
Sådan kan det kommende kulturhus i Aasiaat komme til at se ud efter de foreløbige skitsetegninger og visualiseringer. Jens RafaelsenDe foreløbige skitsetegninger, som skal justeres, når projektet skal realiseres. Jens RafaelsenEtage 0 set fra nordøst MasantiEtage 1 set fra nordøst Masanti

Det, initiativtagerne kom op med, var et forslag til et projekt, der i bedste fald må betegnes som ønskedrømmen for mange Aasiammiutter. Projektet var nemlig et tilløb til et kulturhusbyggeri, der iøvrigt for nyligt bestod den første vigtige del af processen, da Qaasuitsup kommunea gav sin blåstempling ved at skrive under på et indskud til opførelsen. Så langt, så godt!

Gevinst for byen

Peter Olsen og halbestyrelsen mener, at et kulturhus vil være en god løsning. Det vil gøre byen sjovere og bidrage med forskellige aktiviteter, som kun kan opstå fra sådan et samlingspunkt. Desuden gavne lokalsamfundet positivt, samtidig med at det giver et frisk pust til bybilledet.

Et argument er også, at den yngre generation savner et sted at være, hvor man kan udfolde sig på andre måder end sport og idræt.

Og Shariar Bordbar, der er forhenværende medlem af initiativtagerne til projektet, gav en bemærkning dertil.

- Huset skal selvfølgelig være for alle borgere, men det skal også være målrettet til børn og unge, og biografsalen vil blive en gevinst for hele byen.

Grundplanet svarer til lidt mindre end halvdelen af grundarealet af idrætshallen i Aasiaat.

På skitsetegningen kan man se, at østsiden af bygningen er delt op i tre plan, og set oppefra ser den en lille smule mindre ud end halvdelen af grundarealet til idrætshallen i Aasiaat.

Hvis man eksempelvis sammenligner størrelsen af biografsalen på skitsetegningen fra Masanti i Ilulissat ved at kigge på antallet af siddepladserne i forhold til dem i biografsalene i Katuaq og i Sermermiut, så er der 126 siddepladser mod Katuaq’s 500 og Sermermiut’s 250.

- De i alt 1485 kvadratmeter, som er det samlede planareal på skitsetegningen, skal rumme internetcafé, konferencerum, kontorrum, rum til udlejning til f.eks. foreninger, og en almindelig café med plads til kunstudstilling. Udover al det, så skal folk kunne lave teater og musik og andre kreative projekter, fortæller Peter Olsen optimistisk.

Tidslinjen

Efter oplægget for første gang var til behandling i Qaasuitsup kommunea, skulle det, præcis som for alle andre sager, igennem bureaukratiet i Qaasuitsoq.

Den 22. oktober 2014 - Projektet blev introduceret til bestyrelsen af Qaasuitsup kommunea.

Den 11. maj 2015 - Komitéen for Anlæg- og miljø godkendte ansøgningen om sponsorater visualiseringstegningen på 130.000 kroner, og 70.000 kroner til søgning opførelsen.

Ultimo november 2015 - Masanti i Ilulissat kom med skitsetegningen og regnede ud, at bygningen vil koste 52 mio. kr.

30. november 2016 - Kommunalbestyrelsen gav grønt lys og blåstempler projektet ved at skrive under på, at der skal gives indskud på 15 mio. kr. til opførelsen.

Centralt beliggende

Bygningen på tegningen ligger centralt i byen, lige ved siden af Aasiaat idrætshallen. Nå man kommer ind i et åbent rum som er på gadeplan, så skal folk kunne opleve en kunstudstilling for eksempel, og man vil kunne se den flotte facade der vender mod Tipitooq-søen fra lufthavnen øst for byen.

Det videre forløb er så, at der skal søges penge. Nå arbejdsgruppen har de nødvendige penge, skal der laves en konstruktionstegning og derefter skal projektet sendes i licitation, så forskellige virksomheder kan give deres bud.

- Det vi regner med er, at hvis vi kan starte projektet i 2018, så kan huset stå færdig halvanden til to år efter. Så vi satser på at hente pengene indenfor et år, og det kræver et hårdt arbejde, men det tror jeg, at vi kan gøre, forklarede Shariar Bordbar, som er forhenværende medlem af en frivillig arbejdsgruppe for projektet.

Skitsetegningen

Opmærksomme iagtagere vil kunne bemærke, at caférummet på skitsen ikke er på gadeplan, sådan som det ellers blev sagt. Men til dén detalje har Peter Olsen en forklaring.

- Det man ser på fotoet er en tegning, der oprindeligt var tegnet efter en anden beliggenhed i byen. Det betyder ikke, at tegningen er den endelige konstruktionstegning. Det er en visualiseringstegning som skal vise hvordan bygningen vil se ud, nå den blev opført. Skitsetegningen fra Masanti er stadig til ændring og skal justeres til den aktuelle byggegrund.

- Så, selvfølgelig skal caféen være på gadeplan, og jeg kan love for, at det altid har været meningen. Selvfølgelig skal folk kunne komme ind uden, at skulle igennem en trappe eller en elevator uanset om de er i rullestol eller med rollator, forklarer Peter Olsen.

Powered by Labrador CMS