Gå til hovedindhold

Drabssag i Nuuk: Politiet leder efter en sort jakke med rød inderside

Politiet i Nuuk, som i øjeblikket arbejder på at klarlægge motivet til drabet mod en 60-årig mand i Iggiaa i Nuuk, er særligt interesseret i at finde en sort jakke med et rødt for. Man må ikke røre ved jakken, hvis man finder den.

Sermersooq Kredsret har lørdag eftermiddag i et grundlovsforhør tilbageholdt en mand i slutningen af 30’erne, som er sigtet for at have dræbt en 60-årig mand i området omkring Nasiffik og lystbådehavnen i Nuuk. Manden er foreløbigt tilbageholdt i 26 dage.

Trukket ned mod vandet efter vold

Ifølge anklagerfuldmægtig Nanna Werther blev den 60-årige mand torsdag den 29. marts 2018 udsat for omfattende vold af gerningsmanden inden han blev trukket ned mod vandet ved lystbådehavnen, hvor han samme morgen blev fundet dræbt under isen ved Iggiaa-området.

- Alt tyder på at gerningsmanden handlede alene, og politiet arbejder i øjeblikket på at søge at klarlægge motivet, siger Nanna Werther.

LÆS OGSÅ: Politiet: Den efterlyste mand er anholdt og sigtet for manddrab

Sort jakke med rød inderside

Politiet opfordrer fortsat vidner i sagen til at rette henvendelse, ligesom politiet er særligt interesseret i at finde en sort jakke med rødt for.

- Finder man en sådan jakke bedes man kontakte politiet på 701448 og afvente politiets ankomst – man skal ikke selv røre ved jakken, siger Nanna Werther.

Ifølge politiet nægter den tilbageholdte mand sig skyldig under henvisning til, at han ikke erindrer episoden, men har modtaget beslutningen om tilbageholdelse.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER