Onsdag, september 6, 2017 - 07:04

Drabsmistænkt kvinde er tilbageholdt i 28 dage

Foto: Søren Duran Duus
En kvinde blev tirsdag fremstillet for en dommer, efter at hun mandag blev anholdt for drab.
 

Politiet i Nuuk anholdt mandag morgen en kvinde for drab, efter at en mand blev fundet død i en bolig i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

Kvinden blev tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør, og her valgte dommeren at tilbageholde kvinden i 28 dage.

Det skriver KNR.

Kvinden havde selv kontaktet sundhedsvæsenet mandag morgen. Da ambulancen ankom til boligen, fandt redderne en død mand på stedet.

Efterfølgende blev kvinden anholdt og sigtet for drab.

- Vi efterforsker det som drab. Der er fundet en kniv på stedet, som vi undersøger som muligt drabsvåben, siger vagtchef Gideon Quist til KNR.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit