Gå til hovedindhold

DR sender live fra Ilulissat

I aften sender DR2 den første af tre direkte udsendelser om Grønland

Danskernes fordomme skal stå for skud, når DR2 i aften klokken 21 (dansk tid) sender live fra Ilulissat.

I halvanden time vil værterne Maria Motzfeldt og Abdel Aziz Mahmoud forsøge at præsentere det moderne Grønland.

- Hvem er de moderne grønlændere? Hvad kan de, hvor er de på vej hen - og er der noget, vi danskere og grønlændere kan bruge hinanden til? skriver DR i sin omtale af programmet.

- Valget til det grønlandske landsting i april fik endnu engang luft under debatten om selvstændighed og uafhængighed af Danmark. Vil og kan grønlænderne undvære de årlige 3,6 milliarder kroner fra den danske statskasse? DR2 undersøger, hvad Danmark og Grønland har til fælles, og hvordan Grønland på sigt kan blive mere økonomisk uafhængigt af Danmark.

Som gæster kommer blandt andet Nina Kreutzmann på besøg hos de to værter i Ilulissat.

Live-sendingen er suppleret med reportager fra både Syd-, Øst- og Vestgrønland.

I aftenens program besøger ‘bonderøven’ Frank Erichsen således kollegaer i Sydgrønland.

- Vi vil tage pulsen på Grønlands mentalitet på direkte tv og med reportager fra både Syd-, Øst-, og Vestgrønland. Vi ser nærmere på naturen, geografien og afstandene; selve eksistensgrundlaget for at leve på verdens største ø som på en gang er både fascinerende og skræmmende. Og har hele vejen igennem fokus på den moderne grønlænder. Vi forsøger gennemgående at finde ud af, om vi, danskerne og grønlænderne, har noget at bruge hinanden til, eller om det virkelig knirker så meget i rigsfællesskabet, at det er på tide at skilles? siger Peter Gren, der er redaktør på DR2.

Det to andre udsendelser kommer henholdsvis i morgen og lørdag, ligeledes klokken 21.00 til 22.30.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER