aarhus og odense med

DR holder kaffemik under Julehilsenen

DR inviterer i anledning af Julehilsen til Grønland til kaffemik og juleunderholdning i tre byer

Sidste års julehilsen blev optaget i Katuaq i Nuuk

Det bliver først rigtig jul, når der bliver udvekslet julehilsner mellem Grønland og Danmark.

Med flere end 80 år på bagen er Julehilsen til Grønland ét af verdens ældste stadig kørende underholdningsprogrammer.

Tre samlingssteder
Når DR1 den 18. december sender showet fra Konservatoriets Koncertsal, får man flere steder i Danmark mulighed for at deltage i udsendelsen.

Grønlændere i Danmark, borgere med grønlandsk tilknytning og alle andre, der har lyst til en aften, der står i Grønlands tegn, kan blive en del af showet, når DR inviterer indenfor til kaffemik og klejner i Odense, Aalborg og København.

Læs også: Julegaver til Sisimiuts bygder

Som noget nyt bliver der sendt fra salene i alle tre byer, fortæller projektleder Betina Leth fra DR Event:

- I flere år har det været muligt at sende en hilsen, hvis man kiggede forbi København, når showet blev optaget. Men der bor mange grønlændere andre steder i landet, og derfor giver vi i år også grønlændere i Aalborg og Odense muligheden for at sende en hilsen til deres kære, siger hun.

Håber på godt arrangement
Mange har ikke mulighed for at være sammen med deres familie i julen, som ellers er en tid, der bringer familien tæt sammen.

- Vi håber at kunne give grønlænderne i Danmark mulighed for at samles og møde nye og gamle bekendte, mens tankerne går til landet mod nord, siger Betina Leth.

Provinsen fester med
Selve showet optages og sendes ud via link til Odense, Aalborg og København den 18. december, og vises på DR1 søndag den 20. december.

Julehilsen til Grønland fejres altså den 18. december i både Musikkonservatoriets Koncertsal i København, Europahallen i Aalborg og Det Nordatlantiske Hus i Odense.

Læs mere om årets program

Powered by Labrador CMS