Onsdag, maj 24, 2017 - 13:30

DMI moderniserer sin iskortlægning i Grønland

Snart er det slut med at overvåge is fra helikopteren. DMI skal fra 1. november tage billeder fra en satellit, der ser gennem skyer
Foto: Søren Duran Duus
Snart er det slut med at overvåge is fra helikopteren. DMI skal fra 1. november tage billeder fra en satellit, der ser gennem skyer
 

I mere end 50 år har DMI overvåget isen omkring Sydgrønland; først med fly og senere hen med helikopter - begge dele fra Narsarsuaq. 

Overvågning udgør hjørnestenen i udarbejdelsen af ismeldinger til skibsfarten, så sejlads kan finde sikkert sted.

Men fra 1. november 2017 gennemføres al varsling af isforhold for Grønland imidlertid fra DMI’s operative vejrcenter i København. 

Arbejdet kan nemlig fremover baseres udelukkende på den nyeste satellitteknologi, så der ikke længere behov for flyvningerne fra Narsarsuaq, skriver Danmarks Meteorologiske Institut på deres hjemmeside.

Bliver bedre service
- Det grønlandske samfund modtager fortsat en fuldt ud lige så god - og i mange tilfælde bedre - service end tidligere, siger meteorolog og souschef i DMI's operationsafdeling Søren Olufsen.

Satellitterne har en række åbenlyse fordele fremfor helikopterbaseret rekognoscering. For eksempel passerer satellitterne flere gange om ugen. Samtidig leverer de såkaldte radar-satellitter data uanset lysforhold og skydække.

- Ved at analysere flere forskellige sæt satellitdata kan iskortlæggerne nu spotte selv små isfjelde og skosser langs de kystnære - såkaldt indenskærs - sejlruter. Det gælder også i mørke og tåge, hvor en helikopter må blive på jorden, siger Søren Olufsen.

Bedre kvalitet
Som forberedelse sammenlignede DMI i slutningen af 2016 i en periode på tre måneder kvaliteten af iskortlægning med og uden helikopterflyvninger.

- Konklusionen var, at ismeldingerne fremover uden problemer kan baseres udelukkende på informationer fra satellitter, siger souschefen.

Allerede i 2002 overgik DMI's udenskærs kortlægning af storisen til alene at være baseret på satellitdata. Nu 15 år senere følger indenskærs kortlægningen altså trop.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit