Tirsdag, januar 26, 2016 - 09:37

DMI forudsiger klimaet om 85 år

Grønland er et af de steder i verden, hvor den globale opvarmning bliver mest synlig
Foto: Søren Duran Duus
Seks rapporter beskriver fremtidens klimaudfordringer i kommunerne og i nationalparken
 

Den globale opvarmning er i fuld gang, og Grønland er et af de steder i verden, hvor opvarmningen bliver mest synlig.

Store udfordringer
Det giver store udfordringer for Selvstyret og kommunerne, når de skal planlægge infrastruktur og byggeri. Samtidig giver det en række muligheder indenfor blandt andet landbrug og fiskeri, skriver DMI.dk.

Vigtig viden
Selvstyret arbejder i disse år på at lave såkaldte klimatilpasningsredegørelser og får med seks nye rapporter fra DMI vigtig viden til planlægningen af fremtidens klimasikring på kommunalt niveau.

Store forandringer
DMI forudser, at klimaændringer i de arktiske områder bliver markante og at livsbetingelserne for mennesker, dyr og planter vil blive tydeligt forandrede. De arktiske samfund står således overfor store udfordringer i forhold til at tilpasse sig de fremtidige klimaforhold.

Nyeste beregninger
- På baggrund af de nyeste beregninger med DMI’s klimamodeller beskriver vi de mulige fremtidige klimaforandringer i Grønland. Vores fokus har været på udviklingen i dette århundrede, og vores vurdering af klimaforandringerne i Grønland baserer vi på de scenarier, som også anvendes af FN’s klimapanel, IPCC, fremhæver forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra DMI.

Seks områder
Den nye klimaviden er målrettet seks områder: Kommunerne Qaasuitsup, Qeqqata og Kujalleq, Nationalparken, den vestlige del af Kommuneqarfik Sermersooq og den østlige del af kommunen.

85 år frem
Forskerne på DMI har benyttet nye klimamodeller og DMI’s supercomputer til at udregne klimaet i Grønland om henholdsvis 15, 35 og 85 år ud fra to forskellige scenarier.

66 indeks
Helt konkret har forskerne i samarbejde med Selvstyret set på i alt 66 forskellige indeks, som fortæller hver deres lille historie om klimaets tilstand i dag og i fremtiden: Antal vintersmeltedage, vigende permafrost, havisens tykkelse, snedække, afstrømning af smeltevand, længden af vækstsæsonen, forholdet mellem mængden af sne og regn, forekomst af tørkeperioder i vækstsæson, længden af myggesæonen etc.

Læs: DMI bringer vejrudsigten frem til år 2100

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit