Storm

DMI: Dårligt vejr over usædvanlig lang strækning

I Upernavik nåede vindstødene op på 184 kilometer i timen, oplyser meteorologerne

Uvejret var omfattende

- Det er en usædvanlig lang strækning, som har haft dårligt vejr på samme tid.

Det vurderer vagtchef Frank Nielsen på DMI’s hjemmeside i forbindelse med det aktuelle uvejr langs Vestkysten.

Meget dårligt vejr
- Og det er meget dårligt vejr. De store byer på Vestkysten har fået rigtig meget sne og vind, og der har fredag morgen dansk tid været både storm og orkan visse steder, tilføjer meteorologen.

Frank Nielsen peger i den forbindelse på, at det er et lavtryk over det nordøstlige USA og Canada, som har pumpet uvejret op langs det meste af den grønlandske Vestkyst.

222,5 kilometer i timen
I Nuuk nåede vindstødene op på stormstyrke allerede torsdag eftermiddag, og natten til fredag kom der vindstød af orkanstyrke. Her målte meteorologerne vindstød helt op til 38 meter i sekundet. Det svarer til 136,8 kilometer i timen.

På toppen af skiliften var vindstødene endnu kraftigere. Klokken fem natten til fredag nåede stormen sit højdepunkt, hvor Asiaq på toppen af liften registrerede vindstød på 61,8 meter i sekundet. Det svarer til 222,5 kilometer i timen.

Forblæst Upernavik
Det stod også slemt til i Upernavik.

Her nåede vindstødene orkanstyrke allerede torsdag morgen. Og fredag morgen nåede vindstødene langt op i orkanstyrke med mere end 51 meter i sekundet. Det svarer til 184 kilometer i timen.

Samtidig er temperaturen steget meget over de seneste dage og er nu nået frysepunktet, oplyser DMI.

Læs også:

Sarfaq Ittuk til kaj efter en stormfuld dag

Se billeder: Ødelæggende vind i Nuuk

Skoletag rusket løs af vinden

Sermersooq i nyt stormberedskab

Flere i Nuuk uden vand

Flere Nuuk-områder spærret af på grund af stormen

Powered by Labrador CMS