Gå til hovedindhold

Dit tv går måske i sort

Det analoge tv-signal lukker 9. januar. Du skal kunne modtage det digitale sendenet for at se fjernsyn

Bor du et af de steder, hvor det analog signal lukkes den 9. januar 2012, er det vigtigt, at du er klar til at modtage det digitale sendenet for at undgå sort skærm. Det skriver Afdelingen for Infrastruktur, Klima og Energi i selvstyret i en pressemeddelelse.

Det digitale sendenet er allerede udrullet de steder, hvor det analoge signal lukkes. Så hvis du ikke allerede har skiftet til det digitale signal, kan du gøre det med det samme: Du behøver altså ikke vente til den 9. januar 2012.

KNR-TV på det digitale sendenet
De fleste vil skulle anskaffe en ny antenne samt en modtagerboks, en dekoder. De samlede omkostninger vil dog ikke overstige 500-600 kroner, fremgår det af pressemedelelsen fra selvstyret.

Hvilket udstyr, du skal anskaffe, afhænger af, hvilken type fjernsyn du har og dine antenneforhold. Inden du anskaffer en antenne og en modtagerboks, er det derfor vigtigt, at du undersøger grundigt, hvilket udstyr der opfylder dine behov. Er du i tvivl, kan du kontakte din radio- og tv-forhandler.

Fladskærmsfjernsyn med indbygget MPEG-4-modtagerboks
Du skal ikke anskaffe en modtagerboks, men du skal anskaffe en antenne.

Når antennen er tilsluttet, vil KNR komme automatisk. Hvis ikke, skal du sætte dit fjernsyn til at søge efter nye digitale kanaler eller følge brugsanvisningen til modtagerboksen.

Billedrørsfjernsyn eller et fladskærmsfjernsyn med indbygget MPEG-2-modtager
Du skal anskaffe en modtagerboks og en antenne.

Når modtagerboksen og antennen er tilsluttet, vil KNR komme automatisk. Hvis ikke, skal du sætte dit fjernsyn til at søge efter nye digitale kanaler eller følge brugsanvisningen til modtagerboksen.

Modtagerbokse
Står du i en situation, hvor du skal anskaffe en modtagerboks, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der er nødvendigt, og hvad der kan betragtes som ekstraudstyr, som ikke er nødvendigt for at modtage KNR, påpeger selvstyret i sin pressemeddelelse.

Alle modtagerbokse, der kan modtage tv-signal i MPEG-4-format, kan modtage det nye digitale tv-signal. Tv-signalet er ikke krypteret. Det er derfor ikke nødvendigt, at modtagerboksen har en kortlæser.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit fjernsyn kan modtage det nye tv-signal uden køb af en mod-tagerboks, kan du se i din fjernsynsmanual. Her vil det ofte være angivet under "tekniske specifikationer". Du kan også kontakte din radio- og tv-forhandler.

I INI-boliger, der er ejet af selvstyret, har boligafdelingerne fællesindkøbt modtagerbokse. Bor du i en selvstyreejet Ini-bolig, skal du altså ikke selv anskaffe en modtagerboks, men henvende dig til Ini. Du kan finde mere information her: www.ini.gl

Antenne
Du kan som udgangspunkt ikke bruge din nuværende analoge antenne: Det digitale signal vil muligvis kunne gå igennem, men for at få den optimale billedkvalitet skal du anskaffe en ny antenne.

I langt de fleste tilfælde kan du nøjes med at anskaffe en aktiv stueantenne. I nogle tilfælde skal du dog anskaffe en ny udendørsantenne.

For at undgå unødvendige udgifter er det en god ide, at du forhører dig enten hos dine naboer eller kollegaer, hvad de har gjort, eller din radio- og tv-forhandler, før du anskaffer en antenne.

Bor du i en privat boligforening, kan I også undersøge mulighederne for en fælles antenneløsning.

Du kan finde yderligere oplysninger her: www.tvnutaaq.gl

Den 9. januar 2012 lukker det analoge signal i:

Aappilattoq (Nanortalik)
Akunnaaq
Alluitsup Paa
Ammasivik
Arsuk
Atammik
Attu
Eqalugaarsuit
Iginniafik
Ikamiut
Ikerasak
Ikerasaarsuk
Ilimanaq
Iliulissat
Ittoqqortoormiit
Illorsuit
Innaarsuit
Itilleq
Kangerluk
Kangerlussuaq
Kangersuatsiaq
Kangilinnguit
Kangaamiut
Kangaatsiaq
Kapisillit
Kitsissuarsuit
Kullorsuaq
Maniitsoq
Nanortalik
Napasoq
Narsaq
Narsaq Kujalleq
Narsarsuaq
Niaqornat
Niaqornaarsuk
Nutaarmiut
Nuugaatsiaq
Nuuk
Nuussuaq
Naajaat
Oqaatsut
Paamiut
Pituffik
Qaqortoq
Qasigiannguit
Qassiarsuk
Qassimiut
Qeqertaq
Qeqertarsuaq
Qeqertarsuatsiaat
Qaanaaq
Saqqaq
Sarfannguit
Savissivik
Sisimiut
Saarloq
Saattut
Tasiilaq
Tasiusaq
Tasiusaq
Ukkusissat
Upernavik
Upernavik Kujalleq
Uummannaq

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER