servicekontrakter

Disko Line: Her er vores løsning til passagererne

Rederiet, der har vundet en række servicekontrakter, løfter sløret for, hvad det kan tilbyde

Disko Line chartrer flere helikoptere af Air Greenland i forbindelse med den nye fartplan

Passagererne kan nu i et vist omfang blive klogere på, hvad de kan se frem til fra årsskiftet, efter at Disko Line overtager trafikforpligtelsen flere steder på Vestkysten.

Læs: Passagerer skal både med fly og båd

I oktober
Når det gælder helikopterplan, sejlplan og priser, kan virksomheden først oplyse flere detaljer den 3. oktober - samme dag som selskabet også åbner for bestilling af billetter. Men der vil være både helikoptertrafik og skibstrafik året rundt, understreger Disko Line.

Diskobugten
- Og vi kan allerede nu oplyse, at ruteplanen i Disko-bugten vil være som i dag med den eneste praktiske ændring, at der omkring jul på en række ruter vil være mulighed for at vælge bådtransport frem for helikoptertransport, og at bådtransport i øvrigt indgår som back-up i vinterhalvåret, hvis vejret forhindrer helikoptertransport, oplyser direktør Frederik Sandgreen i en pressemeddelelse.

Læs: Underskriftindsamling og demonstration mod de nye serviceaftaler

Ændret setup
Befordringen i Sydgrønland er ændret i forhold til tidligere. Og i den forbindelse har Disko Line følgende udstyr sat ind:

  • l stk. Bell 212 helikopter, chartret af Air Air Greenland, med plads til ni passagerer (eventuelt ekstra mandskab kan sættes ind)
  • l stk. AS350 helikopter, chartret af Air Greenland, med plads til fem passagerer (delvis, når der er behov for det)
  • 2 stk. Targa 37-både, hver med plads til 12 passagerer, fartøjer fra Blue Ice/Disko Line
  • Aviaq Ittuk, med plads til 36 passagerer, fartøj fra Blue lce/Disko Line

Læs: Kommune Kujalleq dumper servicekontrakt

Transportere flere
- Disko Lines nye set-up er robust, og vi har den nødvendige kapacitet til eksempelvis at kunne tømme atlantflyet i Sydgrønland langt hurtigere end det nuværende set-up. Hermed sikres det bedst tænkelige serviceniveau for passagerer, post og fragt internt i Grønland, pointerer direktøren.

Storis
l forbindelse med storis i Sydgrønland har Disko Line desuden sat penge af til ekstra helikopterkapacitet for at imødekomme de udfordringer, der måtte komme. Hvis vinterisen lukker ind mod Narsarsuaq, vil der ligeledes blive sat ekstra helikopterkapacitet ind.

Der vil også i spidsbelastningssituationer om sommeren kunne indsættes yderligere materiel, oplyser rederiet.

Læs: Wæver afviser: Vi er ikke blevet inddraget i de nye kontrakter

Borgermøde
Disko Line agter desuden at invitere til borgermøde i Qaqortoq i oktober måned, hvor selskabet vil fremlægge fartplaner, prisstruktur og informere om dets set-up.

Powered by Labrador CMS