Nuuk
DHL-stafetten i Nuuk bliver endnu større
Grønlands største motionsløb DHL-stafetten i Nuuk bliver ved med at vokse - også efter tilmeldingsfristen
Omkring 800 løbere kommer til start ved multihallen i Inussivik torsdag eftermiddag, når årets udgave af DHL-stafetten bliver afviklet i Nuuk. Antallet af deltagende hold er nu sat til 160 efter pres fra mange, der ikke nåede at tilmelde sig inden tilmeldingfristen.
Læs: Alt udsolgt til DHL-stafet
Inussivik vil summe af liv torsdag eftermiddag, når DHL-stafetten bliver afviklet. Antallet af pladser til løbet blev i første omgang sat til 125. Men folk blev ved med at henvende sig til Tele-Post, der står for det store arrangement.
Se: Galleri: Virksomheder gav den gas i Nuuk
Forfriskninger
- Vi har justeret arrangement lidt for at finde plads til de hold, som kontaktede os efter tilmeldingsfristen. Og det er heldigvis lykkes for os, forklarer stafettens hovedkoordinator og direktionssekretær i Tele-Post Charlotte Mølgaard.
Starten går klokken 17.00, og løbet forventes at slutte ved 21-tiden. Holdene har haft mulighed for at bestille bord i Inussivik, hvor de også kan hente en madkurv og forfriskninger. Tele-Post Band spiller musik under løbet og Nuuk Byorkester spiller også i starten af arrangementet.
Hvert hold består af fem løbere, der alle sammen skal løbe 5 kilometer. De bliver delt i tre grupper, hvor der er løb for mænd, kvinder og blandede hold.
Det er alpinklubben NS-84, der står for den praktiske afvikling af løbet.