Derfor stiller hun op: Intet er blevet bedre siden sidste valg

Torsdag morgen er Paninnguaq Tarrak-Petrussen på vej til Maniitsoq for at føre valgkamp. Det er halvandet døgn siden, at hun deltog i tv-debatten om seksuelle overgreb. Onsdag aften handlede tv-debatten om selvstændighed.

- Jeg er skuffet, at der var kommet så mange flere for at lytte til debatten om selvstændighed end der var kommet til debatten om seksuelle overgreb, siger hun.

- Vi siger altid, at børnene er vores fremtid, men når det kommer til stykket, er det åbenbart andre emner, der er vigtigere.

'Glemte' unges stemme

Og dermed har den unge Siumut-kandidat slået sine prioriteter fast med syv tommers søm. Intet emne kan hendes øjne være vigtigere, end at sikre unge bedre vilkår. Hun vil være de 'glemte' unges stemme.

- Jeg tror på vores unge, nogen af dem skal bare have den rette hjælp.

Allerede ved valget i 2014 stod Panninguaq Tarrak-Petrussen tv-debat om børn og unges vilkår, dog ikke som politiker. Hun havde kort forinden stiftet initiativet Inuuneruna Iggoraarskuk, der skal få unge til at vælge livet fremfor selvmordet.

Dengang konfronterede hun på direkte tv, politikerne med sin personlige historie. Hun fortalte om et accelererende alkoholforbrug som teenager uden at nogen tilsyneladende reagerede. Hvordan mønstereleven tog en hurtig deroute og blev smidt ud af skolen. Om sit selvmordsforsøg, om at blot at blive sendt hjem fra hospitalet uden at få hjælp, blot for at forsøge endnu at tage livet af sig selv nogle år senere.

- Det var for at råbe politikerne op, for at få dem til at sørge for, at unge i krise får den nødvendige hjælp.

Løfter blev brudt

Her tre og et halvt år senere er hendes facit nedslående.

- Jeg stod i den tv-debat og lyttede til politikernes løfter.

- I dag må jeg konstatere, at intet er sket. Løfterne blev aldrig til handling, forebyggelsen halter stadig.

Et af de konkrete løfter var en døgnåben rådgivningslinje, hvor unge i en akut krise kan henvende sig.

- Ingen har gjort noget for at få etableret den linje, siger hun.

Brænder for de unge

Så derfor har NGO'eren taget springet ud i livet som politisk kandidat. Det var derfor, at hun tirsdag igen stod i en tv-debat, denne gang i den nye rolle som kandidat. En debat, der var hård at være med i, da de to overlevere efter overgreb fortalte om deres liv. Især da Connie Arenas fortalte om den manglende hjælp i over 17 år, kom det meget tæt på Paninnguaq Tarrak-Petrussens egen historie.

- Jeg oplevede jo også, hvordan jeg var en kastebold i systemet. Så i perioder kunne jeg næsten ikke holde til, at lytte til fortællingen, siger den i dag 28-årige kvinde.

Men selvom det tog hårdt på hende, så holdt hun ud. Hun kæmpede sig igennem - som hun har gjort så mange gange før - fordi det for hende handler om meget mere end blot et politisk kandidatur.

- Vi har mange stærke unge, der kan bidrage til samfundet, men nogle af dem er gået i stå. Det er dem, som jeg vil kæmpe for.

Misbrugscenter målrettet unge

Og hun bruger sig selv som eksempel på, at det kan lade sig gøre. At hun, der lige så vel kunne have været død, i dag har et godt liv. Stadig som enlig mor fik hun genoptaget den afbrudte skolegang. Sideløbende har hun stået i spidsen for Inuuneruna Iggoraarskuk. Til sommer afslutter hun gymnasiet, har en kærlig mand, der bakke hende op og en ny Tarrak-Petrussen er på vej.

Hele den styrke og energi har hun nu tænkt sig at bære ind i Inatsisartut-salen, hvis hun skulle blive valgt.

- En af de første ting, som vi skal tage fat på, er hurtig hjælp til de 5.000, som børnetalsmanden skønner har behov for akut hjælp. Selv frygter jeg, at der er tale om endnu flere, siger hun.

Blandt andet vil arbejde for at få etableret et misbrugscenter for unge, der har været udsat for seksuelle overgreb eller omsorgssvigt. Det skal være tilpasset de unges behov og landets kultur.

- Jeg har jo selv været i alkoholbehandling og ved, hvor vigtigt det er, at det er målrettet unges behov.

Opbakning hjemmefra

Hun mener, at der skal være et døgnåbent sted, hvor børn, unge og andre kan henvende sig, hvis de på grund af overgreb eller omsorgssvigt ikke kan komme videre med livet. Det skal være slut med at være kastebold i systemet.

- Når man har behov for hjælp, så kan det ikke nytte noget, at den ene henviser til den næste som igen henviser til den tredje. Det kan man ikke holde til i den situation.

Men frem for alt vil hun - hvis hun kommer ind - være en konstant påmindelse for de andre 30 om, at løfterne denne gang skal holdes. Støtte til denne kamp får hun fra hendes mand, rapperen Josef Tarrak-Petrussen.

- Jeg henter stor styrke i, at han støtter mig. Vi er ikke altid enige, men han bakker mig 100 procent op.

For Paninnguaq Tarrak-Petrussen gælder nemlig kun én ting; at vi om fire år kan sige: Nu er der endelig sket noget.